Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser for kræft i binyrebarken
Hvis der er mistanke om kræft i binyrebarken, bliver man undersøgt med scanning og blod- og urinprøver. De nærmere undersøgelser afhænger af, hvilke symptomer man har.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser skal vise, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Hvis din læge har mistanke om kræft i binyrebarken, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet.
Der findes flere forskellige måder at undersøge, om der er kræft i binyrerne, og på baggrund af disse undersøgelser kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt at få stillet en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Samtale og undersøgelse hos lægen
Lægen vil som regel starte med at foretage en almen undersøgelse, hvor han/hun er særlig opmærksom på, om der skulle være tegn på, at man producerer for meget binyrebarkhormon.
Hvis der er mistanke om forøget produktion af binyrebarkhormonet kortisol (og dermed Cushings sygdom), vil lægen:
- måle koncentrationen af kortisol i urinen og koncentrationen af adrenokortikotropt hormon (ACTH) i blodet og
- foretage en såkaldt dexamethason suppressionstest.
Læs mere:
Undersøgelse af hormoner i urinen
Ofte skal man opsamle urin over et døgn, hvorefter urinen bliver undersøgt for indhold af hormon (kortisol eller 17-ketosteroider). Hvis der er et højere indhold end normalt af disse hormoner i urinen, kan det være tegn på sygdom i binyrebarken.
Dexamethason suppressions test
Ved denne test får man enten en lille eller en stor dosis binyrebarkhormon, kaldet dexamethason. Derefter får man målt koncentrationen af kortisol i en blodprøve eller i urin, som opsamles gennem 3 dage.
- Lav-dosis dexamethason suppressions test viser, om binyrerne producerer for meget kortisol
- Høj-dosis dexamethason suppressions test viser, om binyrerne producerer for meget kortisol, eller om hypofysen får binyrerne til at producere for meget kortisol
Blodprøver
Man får også taget blodprøver for at få kontrolleret koncentrationen af kortisol og hormonerne ACTH og dehydroepiandrosteron.
Ved mistanke om, at der overproduceres andre hormoner (hyper-aldosteronisme, virilisering, feminisering og fæokromocytom), får man taget flere andre specifikke blodprøver.
Koncentrationen af hormoner, og de stoffer som de omdannes til, kan efter operation bruges som tumormarkører - det vil sige, at de kan vise, om der er sygdomsaktivitet.
Knuder, der ikke producerer hormon
Kræft i binyrebarken, der ikke producerer hormon (ikke-fungerende tumorer), opdages ofte tilfældigt ved scanning i anden sammenhæng.
Hvis der er fundet en knude i binyrebarken ved en scanning, bør man få undersøgt mængden af kortisol i døgnurin, selvom man ikke har symptomer på overproduktion af hormon.
MR- og CT-scanning
Man bruger både MR- og CT-scanning til at undersøge, hvor stor knuden er, og hvor i binyrebarken, den sidder. Undersøgelserne kan desuden vise, om der er spredning til brystkassen eller bughulen.
På scanningsbillederne vil lægen se efter tegn på, om der er tale om kræft i binyrebarken, eller om det er en godartet knude. Kræft i binyrebarken er som regel større og mere uregelmæssig i kanten end en godartet knude. Derudover findes der en række specifikke kendetegn og undersøgelser, der hjælper lægen til at skelne.
Hvis der er tvivl, kan man også få taget en vævsprøve, men det anbefales normalt ikke, da det ikke er optimalt at stille diagnoser ud fra en vurdering af vævsprøver fra tumorer i binyrerne. Man bruger dog vævsprøver i de situationer, hvor lægen skal afklare, om kræften i binyrerne har spredt sig fra et andet sted i kroppen.
CT-scanning er en detaljeret røntgenundersøgelse af kroppens indre organer
En CT-scanner laver snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.
Ofte er det nødvendigt at få et kontraststof i forbindelse med undersøgelsen, for at lægen bedre kan bedømme organer eller blodkar. Læs mere:
MR-scanning
Ved en MR-scanning bliver man placeret i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre. Læs mere:
Filmen viser, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.
Adrenal angiografi
Adrenal angiografi er en røntgenundersøgelse, hvor man får sprøjtet kontraststof i arterierne tæt på binyrerne for at undersøge, om de er blokerede.
Adrenal venografi
Adrenal venografi er en røntgenundersøgelse, hvor man får sprøjtet kontraststof i venerne tæt på binyrerne for at undersøge, om de er blokerede. Med et meget tyndt rør (kateter) kan man også få taget en blodprøve for at undersøge, om der er unormale koncentrationer af hormon.
PET/CT-scanning
En PET/CT-scanning er en meget følsom metode, der kan vise forandringer i kroppen.
PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet lidt radioaktivt mærket sukker (glucose) ind i en vene, inden man bliver scannet. En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen.
Ved at lægge billederne fra PET-scanningen og røntgenundersøgelse med CT-scanning oven på hinanden, kan lægen få et detaljeret billede af, hvor udbredt sygdommen er.