- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Binyrebarkkræft
- Om binyrerne
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Om binyrerne
Binyrerne er to små kirtler, som sidder oven på nyrerne på begge sider. De producerer forskellige nødvendige hormoner (anabolske steroider, kønshormoner og stresshormoner), som blandt andet kontrollerer pulsen, blodtrykket og andre vigtige funktioner i kroppen.
Binyrerne består af den indre marv (medulla) og en ydre del, kaldet binyrebarken (cortex). Kræft kan opstå i både binyremarven og -barken.
Her ses de to binyrers placering på toppen af nyrerne. Binyrebarken er den ydre del, og binyremarven er den indre del.
Binyrernes hormoner
Binyrebarken producerer følgende hormoner, som samlet kaldes for adrenocortikale hormoner:
- cortisol (glukokortikoid)
- aldosteron (mineralokortikoid)
- og kønshormonerne østrogen og testosteron
Når folk siger ’binyrebarkhormoner’, er det ofte glukokortikoider, de har i tankerne. Både godartede og ondartede knuder i binyrebarken kan overproducere disse hormoner.
Binyrebarkens hormoner regulerer forskellige mekanismer i kroppen:
- Kroppens vand- og saltbalance + blodtrykket (aldosteron)
- Dele af kroppens immunforsvar
Størstedelen af kroppens mandlige og kvindelige hormoner bliver produceret i henholdsvis testiklerne og æggestokkene, men binyrebarken producerer også små mængder androgener og østrogener hos både mænd og kvinder. Kønshormonerne gør, at kroppen får maskuline eller feminine karaktertræk.
Binyremarven danner vigtige hormoner
Binyremarven danner hormonerne adrenalin og noradrenalin, som er vigtige for kroppen i nødssituationer. De gør kroppen klar til kamp- eller flugt. De:
- Får hjertet til at slå hurtigere
- Medfører at man sveder
- Øger blodtilførslen til vitale organer
- Nedsætter fordøjelseshastigheden
- Udvider pupillerne
Knuder i binyrebarken er oftest godartede
En knude i binyrebarken er oftest godartet, et såkaldt adenom. Adenomer er ikke kræft og producerer som regel ikke hormon.
Kræft i binyrerne
Som regel får man kun kræft i den ene binyre og kun i sjældne tilfælde på begge sider. Kræft i binyrebarken kaldes også adrenocorticalt carcinom, og kræft i binyremarven kaldes også ondartet fæokromocytom.
Kræft i binyrerne medfører ofte en overproduktion af ét eller flere hormoner. Typen af overproduceret hormon afhænger af hvilke celler i binyrerne, kræften er opstået i.
En knude i binyrerne kaldes:
- 'fungerende', hvis den laver mere hormon end normalt og
- 'ikke-fungerende', hvis den ikke laver mere hormon end normalt
Hormonerne (glukokortikoider, mineralokortikoider, androgener, østrogener), som bliver produceret af de 'fungerende knuder', kan give symptomer på sygdom.
Alt om kræft i binyrebarken:
Sidst ændret:09.07.2020
Professor, dr.med. Gedske Daugaard (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe og 1. reservelæge, ph.d. Mikael Aagaard (urolog)