Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Man behandler ofte kræft i binyrebarken med operation og medicinsk behandling. Valg af behandling afhænger af knudens størrelse, om sygdommen har spredt sig og af din almene helbredstilstand.
Kræft i binyrebarken er en meget sjælden kræftsygdom.
Kræft i binyrerne rammer cirka 23 danskere om året. Kræften opstår enten i binyrebarken eller i binyremarven.
Sygdommen kan opstå i alle aldre, men ses typisk i to aldersgrupper: Hos børn under 5 år og hos voksne i 30-40-årsalderen.
Da kræft i binyrebarken kan være hurtigvoksende, bliver diagnosen ofte først stillet sent. Det betyder, at det kan være vanskeligt at fjerne al kræften. Men opdager og behandler man det tidligt, kan det være muligt at fjerne al kræften.
Ikke-hormondannende knuder i binyren under 3 cm er sjældent kræft. Hvis man har en knude i binyren, der 4 cm eller større, får man som regel fjernet binyren på grund af risikoen for kræft.
Hvis kræft i binyrebarken opdages tidligt, er den primære behandling operation, hvor kirurgen fjerner binyren (adrenalektomi) på den syge side. Her kan det være muligt at fjerne al kræften.
Hvis kirurgen har mistanke om, at kræften er vokset uden for binyren, vil man også få fjernet vævet, der ligger omkring binyren, og de nærmeste lymfeknuder.
Hvis der kun findes ét eller to små velafgrænsede områder med kræft uden for binyren, kan man i nogle tilfælde også blive tilbudt operation, selvom sygdommen har spredt sig.
Efter operationen vil man i være indlagt i 1-4 dage. Mange vil være trætte i en periode, som kan strække sig over flere måneder. Der kan være smerter i sårene, og de første 6 uger efter operationen må man ikke løfte noget tungt. Der skal derfor være fokus på genoptræning, eventuelt med fysioterapeut, suppleret med daglige gåture.
De hormoner, som kræftcellerne har produceret, kan give pludselige blodtryksændringer både under og umiddelbart efter operationen. For at modvirke dette kan din læge give dig blodtrykssænkende medicin fra omkring 10 dage før operationen.
Blodtrykket plejer at blive normalt igen efter operationen.
Efter operationen er det vigtigt at få vurderet, om man har brug for at få tilført binyrebarkhormonet kortisol (glukokortikoid-substitutionsbehandling). Der er nemlig risiko for, at det normale hormonproducerende binyrebarkvæv er holdt op med at virke (binyrebarkinsufficiens).
Det kan ske, hvis kræftcellerne i en længere periode har dannet for meget binyrebarkhormon. For meget kortisol i blodet vil undertrykke dannelsen af det hormon i hypofysen (ACTH), som styrer og stimulerer binyrebarkens hormonproduktion.
Hvis man får fjernet den ene binyre, kan den anden producere al den nødvendige mængde kortisol. Hvis man får fjernet begge binyrer, er det nødvendigt at få hormontilskud som tabletter hver dag resten af livet.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Medicinsk behandling og strålebehandling af kræft i binyrebarken er samlet på Rigshospitalet og i Aarhus.
Den medicinske behandling består først og fremmest i at mindske dannelsen af binyrebarkhormon (glucokortikoid). Det sker enten med stoffet mitotan eller med forskellige typer kemoterapi.
Ofte bliver man efter operationen tilbudt supplerende (adjuverende) behandling med mitotan for at nedsætte risikoen for at sygdommen kommer igen. Mitotan ødelægger kræftcellerne og nedsætter deres produktion af kortisol.
Behandlingen hjælper på generende symptomer ved forhøjet kortisol i blodet, da den hæmmer koncentrationen af kortisol ved at:
Supplerende strålebehandling efter operation kan mindske risikoen for tilbagefald, hvis den mikroskopiske undersøgelse af kræftknuden viser, at der er risiko for efterladte kræftceller. Læs mere om strålebehandling:
Kræft i binyrebarken opdages ofte sent og kan derfor have nået at sprede sig, når man får diagnosen. Sygdommen spreder sig oftest til lunger, lever, lymfeknuder og knogler.
Hvis sygdommen har spredt sig kan det være muligt med kemoterapi i form af cisplatin, doxorubicin, etoposid og mitotan.
Læs mere om spredning og behandling af spredning:
Hvis sygdommen ikke kan fjernes ved operation, vil man ofte være præget af symptomer fra sygdommen. Heldigvis findes der god lindrende behandling.
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Lindrende behandling kan ikke fjerne kræften, men den kan hjælpe på generende symptomer og give bedre livskvalitet.
Lindrende kemoterapi kan lindre sygdommen generelt i en periode. Strålebehandling kan lindre symptomer fra et bestemt område i kroppen, f.eks. ved spredning til knoglerne eller ved en knude der medfører tryksymptomer eller smerter.
Det kan også være nødvendigt at få andre typer lindrende medicin, f.eks. medicin mod forhøjet blodtryk, smerter eller kvalme.
Det er derfor meget vigtigt at have tæt kontakt til enten ens egen læge, kræftafdeling eller specialister i lindrende behandling for hele tiden at få den bedst mulige hjælp.
Andre behandlingsmuligheder, der kan komme på tale ved spredning, er operation ved spredning til vævet tæt på binyrebarken eller kemoterapi.
Igangværende og fremtidige internationale lodtrækningsforsøg vil i høj grad være med til at afgøre fremtidens standardbehandlinger ved kræft i binyrebarken.
Behandling med kemoterapi og strålebehandling er i Danmark centraliseret på Rigshospitalet og i Aarhus.
Da man kan have overproduktion af forskellige hormoner, hvis man har kræft i binyrebarken, foregår behandling og kontrol i tæt samarbejde med specialafdelingen for medicinske hormonsygdomme (endokrinologisk afdeling) på Rigshospitalet.
Se hvor i Danmark, der tilbydes behandling for kræft i binyrebarken:
Flere store, internationale studier har forsøgt at afklare om behandling med stoffet mitotan øger overlevelsen ved kræft i binyrebarken, men resultaterne er uklare.
Et internationalt lodtrækningsforsøg (kaldet ADIUVO) undersøger effekten af mitotan efter operation hos patienter, der har lav risiko for, at kræften kommer igen. Resultatet af undersøgelsen foreligger endnu ikke.
Desuden foregår der flere mindre undersøgelser med nyere stoffer.
Udvikling af nye behandlinger foregår i internationalt samarbejde gennem gruppen ”ENSAT-CANCER European Network for the Study of Adrenal Tumours”.