Gå til sygdomsliste

Om testiklerne

Testikelkræft opstår i testiklerne. Testiklerne danner sædceller og det mandlige kønshormon testosteron.

Testiklerne ligger i pungen, én på hver side. Her dannes sædcellerne og det mandlige kønshormon, testosteron. Bitestiklen ligger langs testiklens bagkant, og her opbevares sædcellerne.

Illustration af testiklerne

De to testikler ligger i pungen. På tegningen er testiklen farvet blå og bitestiklen er farvet grøn

Testiklernes udvikling

Hos fosteret udvikles testiklerne i bughulen. Under fosterets udvikling vandrer testiklerne ned i pungen fra den bageste bugvæg.

Blodforsyning, nerveforsyning og lymfekar følger med og lægger sig som en sædstreng, der udgår fra området mellem nyrerne og går helt ned i pungen.

Forstadier til testikelkræft

I sjældne tilfælde kan processen, hvor testiklerne bliver skabt, gå galt, og nogle af de sæddannende celler når ikke at blive samlet i testiklerne.

Disse celler kan senere udvikle sig til forstadier til kræft eller egentlig kræft. Denne type knuder opfører sig og behandles som testikelkræft, selvom de opstår andre steder i kroppen. Læs mere om forstadier til testikelkræft:

Forstadier til testikelkræft


Læs alt om testikelkræft:

Testikelkræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Testikelkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Få gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende