Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved mistanke om testikelkræft vil lægen først og fremmest føle på både den syge og den raske testikel for at undersøge, om en knude kan mærkes gennem huden.
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser skal finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Lægen undersøger også lymfeknuderne i lyskeregionerne, på halsen og i armhulerne. Disse lymfeknuder kan indeholde kræftceller og derfor være hævede.
Den videre udredning vil ofte foregå på en urologisk afdeling.
En ultralydsundersøgelse er smertefri og ufarlig. Ultralydsundersøgelsen kan fastlægge, om der er behov for operation mhp. at vurdere om, der er tale om testikelkræft eller ej.
Ved hjælp af blodprøver kan lægen undersøge for forekomst af de såkaldte tumormarkører, dvs. nogle stoffer, der udskilles fra tumoren, og som kan måles i blodet.
Tumormarkørerne hedder laktat-dehydrogenase (LDH), alfaføtoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hvis disse markører er til stede i blodet, efter den syge testikel er fjernet, er det tegn på, at der er kræftvæv tilbage i kroppen.
Blodprøver kan også på et senere tidspunkt bruges til at se, om operationen, kemoterapien eller strålebehandlingen har den ønskede effekt.
Det endelige svar på, om man har kræft, får man først, når en vævsprøve fra testiklen er blevet undersøgt i mikroskop.
Vævsprøven tages som regel ved den operation, hvor testiklen fjernes. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om testikelkræft, bliver en vævsprøve fra knuden undersøgt i mikroskop i forbindelse med operation, før testiklen fjernes.
Hvis det viser sig, at der er tale om testikelkræft, er det vigtigt at undersøge, om kræften har spredt sig.
Man vil derfor få foretaget en CT-scanning af bughulen og lungerne. Ved CT-scanningen kan lægen se, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne på den bageste bugvæg, de indre organer i bughulen, lungerne eller andre steder.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Ved regelmæssigt at undersøge dine testikler, finder du ud af, hvordan de føles. Hvis du opdager en forandring, f.eks. en hævelse i den ene testikel, bør du blive undersøgt hos din læge. Læs mere:
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Sidst ændret:08.07.2020
Professor, overlæge, dr.med. Gedske Daugaard (uro-onkolog) og 1. reservelæge, ph.d. Mikael Aagaard (urolog), begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, DaTeCa (testiscancer)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17