Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til testikelkræft

Årsagen til testikelkræft er oftest ukendt, men meget tyder på, at anlæg til testikelkræft opstår allerede i fostertilstanden. Ikke nedsunkne testikler, arvelige forhold og HIV-infektion kan bl.a. også have en betydning for risikoen for at udvikle testikelkræft. Der er ikke dokumentation for, at slag, betændelse og stramme bukser kan føre til testikelkræft.

Testikelkræft er en kræftform, der hyppigst rammer unge mænd omkring 25-35-årsalderen.

Danmark og Norge har verdens højeste forekomst af testikelkræft med 10 tilfælde per 100.000 indbyggere. Årsagen er ukendt. I Sverige er tallet til sammenligning kun det halve og i Finland en fjerdedel.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

Forstadier til testikelkræft opstår ofte i fostertilstanden

Alle tilfælde af testikelkræft udvikles sandsynligvis fra forstadier til kræft i form af germ cell neoplasia in situ (GCNIS).

Forskerne mener, at de første anlæg til GCNIS opstår allerede i fostertilstanden og er sandsynligvis betinget af udefrakommende påvirkninger af den gravide kvinde. Det kan f.eks. være i form af hormonforstyrrende stoffer med enten østrogen eller stoffer, der påvirker det mandlige kønshormon negativ.

Ikke nedsunkne testikler (kryptorkisme) øger risikoen

Man har en større risiko for at udvikle testikelkræft, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen eller gør det sent i livet.

Arvelighed og testikelkræft

Hos cirka 2 pct. af patienter med testikelkræft er der mere end et tilfælde af testikelkræft i familien.

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelige forhold

Brandmænd har sandsynligvis øget risiko for testikelkræft (IARC 2A)

Det er dokumenteret, at brandmænd sandsynligvis har øget risiko for at udvikle kræft i testiklerne, da deres arbejde kan udsætte dem for giftig røg fra elektronik, asbest og plastik og sundhedsskadelige kemikalier. Heldigvis har brandmænd gennem årene fået bedre udstyr, der nu beskytter dem mod bl.a. røg og skadelige kemikalier.

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Andre mulige årsager

Der er en højere livstidsrisiko for at få testikelkræft hos patienter med HIV-infektion. En let øget risiko ses desuden hos patienter med Klinefelter syndrom.

Der er en højere forekomst af testikelkræft hos mænd med dårlig sædkvalitet. Teorier om, at slag, betændelse og stramme bukser kan føre til testikelkræft, er aldrig blevet bekræftet videnskabeligt.

Læs mere om infektioner og kræft:

Infektioner

Ingen sammenhæng mellem livsstil og risikoen for testikelkræft

Der er ikke noget, som tyder på, at der en sammenhæng mellem kost, alkohol, fysisk aktivitet eller overvægt og risikoen for at udvikle testikelkræft.

Alt om testikelkræft

Testikelkræft – forsiden

Sidst ændret:08.07.2020

Tekst:

Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge, dr.med. Gedske Daugaard (uro-onkolog) og 1. reservelæge, ph.d. Mikael Aagaard (urolog), begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, DaTeCa (testiscancer)

Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

Overlæge, ph.d, klinisk lektor Karin Wadt

Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top