Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Efter du er færdig med behandling af strubekræft, bliver du tilbudt at gå til opfølgning i mindst 5 år. Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Som regel foregår opfølgningen på hospitalet, og oftest er det ambulant. Det vil sige, at du ikke skal indlægges.
Det første opfølgningsbesøg ligger som regel 14 dage efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Det næste ligger efter yderligere 6 uger, og ved dette besøg vil der som regel være en øre-næse-hals-læge og en kræftlæge med. Sammen vurderer de resultatet af behandlingen.
Efter disse to indledende opfølgningsbesøg vil du blive indkaldt efter 6, 12, 18, 24 måneder og 3, 4 og 5 år efter behandlingen er afsluttet. Hvis der er behov for det, kan du blive indkaldt til flere besøg.
Til opfølgningsbesøgene vil lægen ofte:
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.
Behandling for strubekræft kan påvirke funktionen af skjoldbruskkirtlen. Derfor vil lægen tage en blodprøve og se, om skjoldbruskkirtlen danner tilstrækkeligt med hormoner. Hvis den ikke gør, er det nødvendigt, at du begynder at tage hormonerne som piller.
Kontakt den afdeling, hvor du går til opfølgning, og få fremrykket dit næste besøg, hvis du får nye symptomer eller bliver bekymret mellem opfølgningsbesøgene.
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.
Hvis man får fjernet strubehovedet og stemmebåndene, kan man ikke tale som tidligere. Man kan dog lære at tale forståeligt igen, selv om det vil lyde anderledes end før operationen. Det kaldes en 'spiserørsstemme'.
Læs om at lære at tale igen efter at have fået fjernet struben:
Hvis du har haft strubekræft, har du en øget risiko for at få en ny type kræft i hoved-hals-området. Risikoen er større, jo mere du ryger, eller jo mere alkohol du drikker.
Derfor vil lægen opfordre til, at du holder op med at ryge og begrænser dit alkoholindtag for at mindske risikoen for at få en ny kræftsygdom.
Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:
Forbered dig på opfølgningsforløb
Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt
Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for kræft i struben:
Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:
Kan jeg selv gøre noget?
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet:
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Cancerforum.dk
Ved tilbagefald af strubekræft
Kræft i struben kan vende tilbage. Risikoen for, at sygdommen vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling og af, hvilken behandling man har fået. Der er forskellige muligheder for behandling.
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Hvis der er mistanke om, at strubekræften er vendt tilbage, kan man blive undersøgt med en kikkertundersøgelse (laryngoskopi), røntgen- eller ultralydsundersøgelse, CT-, PET/CT- eller MR-scanning af halsen.
Man vil også få taget en vævsprøve, for at lægen kan vurdere, om der er tale om et tilbagefald.
I mange tilfælde vil man få lavet en CT-scanning af lungerne og bughulen for, at lægen kan vurdere, om kræften eventuelt har spredt sig.
En PET/CT-scanning er velegnet til at spore både et lokalt tilbagefald eller spredning til andre organer i kroppen (kaldet fjernmetastaser).
Hvis der er tilbagefald efter tidligere stråling, vurderer lægen, om helbredende kirurgisk behandling er mulig.
Hvis man har fået et tilbagefald, er det desværre ikke altid muligt at blive helt helbredt igen, men der er flere muligheder for at få lindrende behandling, så man kan leve med sin sygdom.
Alt efter hvor kræften sidder, kan man få lindrende behandlinger i form af kemoterapi og/eller strålebehandling.
Hvis man har smerter eller kvalme, kan man få medicin, der lindrer. Nogle oplever, at medicinen fjerner generne helt.
Læs mere om behandling af smerter:
Læs om årsager til kvalme, og hvad man selv og i samarbejde med lægen kan gøre for at lindre kvalmen:
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?