Gå til sygdomsliste

Opfølgning efter nyrebækken- og urinlederkræft

Når du har afsluttet din behandling, bliver du som regel tilbudt et opfølgningsforløb på hospitalet. Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges.

Opfølgningen på behandling for kræft i nyrebækken og urinledere foregår så vidt muligt ens i hele landet og efter de nationale retningslinjer.

Opfølgningsbesøgene foregår på urologisk afdeling oftest hver fjerde, ottende eller tolvte måned.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøg?

Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Hvordan lægen undersøger dig, afhænger af sygdommens forløb, og hvilken behandling du har været igennem.

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer, gener eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen. 

Kontrolundersøgelser efter nyrebevarende operation

Hvis nyren er bevaret, er der en risiko for, at der kan komme nye kræftknuder i nyrebækkenet og urinlederne. Derfor er det som regel nødvendigt, at du får undersøgt den behandlede nyres nyrebækken og urinleder ved en kikkertundersøgelse eller en CT-scanning.

Jo før eventuelle nye knuder bliver opdaget, jo nemmere er de at behandle.

Undersøgelse for eventuel kræft i blæren

Cellerne i slimhinden i nyrebækkenet og urinlederne er af samme type, som cellerne i blærens slimhinde. Hvis du har haft en kræftknude i nyrebækkenet og urinlederne, er der derfor også en lille risiko for, at der senere kan opstå blærekræft.

Derfor er det nødvendigt med opfølgningsbesøg med 4-12 måneders mellemrum, for at lægen kan holde øje med, om der er opstået knuder i blæren.

Undersøgelsen vil oftest foregå ved, at man får en kikkertundersøgelse af blæren. Opstår der knuder i blæren, vil de i de fleste tilfælde kunne brændes væk’ gennem et fleksibelt kikkertrør (cystoskop).

Billede af en læge, der holder en fleksibel kikkert (cystoskop) i hænderne.

Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.

Undersøgelser efter kemoterapi

Har du fået kemoterapi som lindrende behandling af kræft, der har spredt sig uden for nyrebækkenet og urinlederne, kan du ved opfølgningsbesøgene få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren og CT-scanning af bughulen.

Hvis lægen finder kræft ved undersøgelserne, kan du få tilbudt operation og/eller lindrende strålebehandling.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt afdelingen, hvor du går til opfølgning.

Symptomerne kan være:

  • Blod i urinen
  • Trykkende smerter i siden af lænden
  • Hyppig vandladningstrang og smerter ved vandladningen
  • Tilbagevendende urinvejsinfektioner
  • Træthed uden grund
  • Vægttab uden grund

Ved symptomer på urinvejsinfektion kan urinen undersøges for bakterier hos egen læge.

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler og blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Gode råd om at gå til opfølgning
  • Ved udskrivningen kan du spørge din læge på afdelingen, hvor tit du skal komme til opfølgning 
  • Hør også hvilke særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår 
  • Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste besøg, og giv denne viden videre ved opfølgningsbesøget 
  • Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned i forvejen 
  • Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange 

Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:

Forbered dig på opfølgningsforløb

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft


Tilbagefald af nyrebækken- og urinlederkræft

Risikoen for, at kræft i nyrebækkenet og urinlederne vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.

Hvad er tilbagefald af kræft?

Tilbagefald 

Tilbagefald af en (kræft)sygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. 

Lokalt tilbagefald 

Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod. 

Tilbagefald med spredning 

Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen. 

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen. 

En metastase består af den samme type kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. 

De fleste tilbagefald viser sig inden for de første 2 år efter operation. 

Hvis kræften spreder sig fra nyrebækkenet og urinlederne, sker det oftest til lymfeknuder, lunger, knogler og lever. 

Cellerne i slimhinden i nyrebækkenet og urinlederne er af samme type som cellerne i blærens slimhinde. Hvis du har haft en kræftknude i nyrebækkenet og urinlederne, er der derfor også en lille risiko for, at der senere kan opstå blærekræft. 

Undersøgelser for tilbagefald 

Er der mistanke om tilbagefald, vil man ofte få foretaget en CT-scanning. Muligvis kan lægen tage en vævsprøve for at kunne påvise et tilbagefald. Læs mere om undersøgelserne her: 

CT-scanning

Vævsprøve – biopsi

Læs om cytologisk urinundersøgelse: 

Undersøgelser ved nyrebækken- og urinlederkræft

Behandling af tilbagefald og spredning 

Hvis du får tilbagefald af kræftsygdommen, vil lægen vurdere, om yderligere medicinsk behandling kan hjælpe.  

Hvis kræften i nyrebækkenet og urinlederne har spredt sig, vil du få tilbudt medicinsk kræftbehandling 

Behandling ved spredning af nyrebækken- og urinlederkræft

Hvis kræften ikke forsvinder 

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 


Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft

Nyrebækken- og urinlederkræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.