Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling af neuroendokrine tumorer

Diagnosen neuroendokrine tumorer (NET) kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er neuroendokrine tumorceller til stede. Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

NET kan forekomme mange forskellige steder i kroppen, og inddeles først og fremmest efter hvor i kroppen kræften er opstået - f.eks. NET i bugspytkirtlen, NET i tyndtarmen eller NET i spiserøret.

Et ældre par sidder på en bænk og taler sammen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Hvor aggressiv er tumor

Lægen bedømmer tumorens aggressivitet ud fra: 

  • Cellernes udseende i mikroskop
  • Hvor hurtigt cellerne deler sig (Ki67 indeks)
  • Tumorens størrelse og indvækst i andre organer
  • Om der er spredning

NET inddeles i tre hovedgrupper - sygdommens overordnede betegnelse er NEN

Hvis man har fået konstateret kræft i form af NET - eller lægefagligt korrekt 'NEN' (neuroendokrine neoplasmer) - underinddeles sygdommen i neuroendokrin tumor (NET) og neuroendokrint carcinom (NEC).

NET underinddeles i NET grad 1, NET grad 2 eller NET grad 3 afhængig af Ki67 indeks og har altid celler med højdifferentiering. NEC har højt delingsindeks og lav differentiering. Denne inddeling er vigtigt for, at du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.

Højt eller lavt differentierede - hvad betyder det?

Kræftcellers udseende afviger mere eller mindre fra normale cellers udseende.

'Differentiering' er en betegnelse for, om kræftcellerne har større eller mindre lighed med de normale celler, som kræften er opstået fra.

Højt differentierede kræftceller ligner stadig de normale celler.

Lavt differentierede kræftceller ligner ikke de normale celler ret meget.

Jo lavere differentierede kræftcellerne er, jo mere aggressivt vokser de.

Ki67: Hvor hurtigt deler cellerne sig

Proliferationsindekset Ki67 (eller bare Ki67) er et mål, som lægen bruger til at sige, hvor mange af cellerne i tumoren der deler sig:

  • Lavt Ki67 - mindre end 3 pct. af cellerne i tumor deler sig
  • Mellem Ki67 - mellem 3-20 pct. af cellerne i tumor deler sig
  • Højt Ki67 - mere end 20 pct. af cellerne i tumor deler sig

De tre hovedgrupper af NET og NEC

NET grad 1 (NET G1)

Højt differentierede tumorer:

Tumorcellerne ligner normale celler meget

Ki67 lavt:
Få celler deler sig i tumor
Udgør omkring 45 pct. af alle typer af NET
NET grad 2
(NET G2)

Middelhøjt differentierede tumorer:

Tumorcellerne ligner i mindre grad normale celler

Ki67 mellem:
3-20 pct. af cellerne i tumorerne deler sig
Udgør omkring 40 pct. af alle typer af NET
NET grad 3 (NET G3)

Højt differentierede celler

Ki67 over 20 pct.:
Tumorcellerne deler sig hurtigt
Udgør omkring 15 pct. af alle typer af NET sammen med NEC
NEC G3

Lavt differentierede celler

Ki67 over 20 pct.:
Tumorcellerne deler sig hurtigt

Produktion af hormon eller ej

Når lægerne skal bestemme den præcise diagnose for en neuroendokrin tumor, ser de også på, om tumoren producerer et hormon eller ej.

Når en neuroendokrin tumor producerer hormoner, der giver hormonspecifikke symptomer, kaldes den 'fungerende'.

Når den ikke producerer hormoner, kaldes den 'ikke-fungerende'.

Hvis den neuroendokrine tumor (NET) producerer hormon, opkaldes tumoren ofte efter det hormon, den producerer.

Eksempelvis kaldes en neuroendokrin tumor, der producerer insulin, for et 'insulinom'.

Andre eksempler på NET, der får navn efter hormonet, der udskilles, er 'gastrinom', 'somatostatinom', og 'glucagonom'.

Stadieinddeling ved ondartede tumorer

Når der er tale om en ondartet tumor, inddeler man den i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. 

Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt, og til at vurdere sygdomsforløbet.

System til stadieinddeling af NET

Det såkaldte TNM-system bruges til at bestemme, hvor udbredt sygdommen er. Med TNM-systemet kan lægerne kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

  • T beskriver, hvor dybt knuden (Tumor) er vokset
  • N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (Nodes)
  • M beskriver, om der er spredning (Metastaser)

Stadieinddeling af kræftsygdomme

Læs mere om TNM-systemet og stadieinddeling af kræftsygdomme generelt:

Stadieinddeling af kræftsygdomme

Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.

Kræftpatient

Reaktioner og følelser, når man får kræft

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med personalet på hospitalet, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud - de er gratis:

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Netpa er en forening for patienter med neuroendokrine tumorer. Foreningen støtter patienter og pårørende, du kan ringe på NET-telefonen eller skrive til foreningen.

Netpa Danmark

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Neuroendokrine tumorer' på cancerforum:

Cancerforum.dk


Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)

Neuroendokrine tumorer (NET) – forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Neuroendokrine tumorer" på Cancerforum.