Gå til sygdomsliste

Hvad er neuroendokrine tumorer (NET)?

Neuroendokrine tumorer er en sjælden form for kræft, der opstår i kirtelcellerne i slimhinden i mave-tarmkanalen eller i lungerne. Sygdommen kaldes også for NET.

Her får du et kort overblik over neuroendokrine tumorer (NET) med links til mere viden.

Fakta om NET

De fleste kræftsygdomme opkaldes efter det organ, hvor de er opstået, f.eks. brystkræft eller lungekræft. Men neuroendokrine tumorer har deres navn efter en bestemt type kirtelceller (neuroendokrine celler), som findes flere forskellige steder i kroppen.

Om neuroendokrine tumorer (NET)

Neuroendokrine neoplasmer (NEN)

Neuroendokrine neoplasmer (NEN) er egentlig den korrekte samlende betegnelse for denne kræftsygdom, som bliver underinddelt i to typer: neuroendokrin tumor (NET), som er langsomt voksende neuroendokrine neoplasmer, og neuroendokrint carcinom (NEC), som er hurtigt voksende.

I daglig tale kaldes sygdommen dog oftest NET, og det er også den betegnelse, man møder på hospitalerne, i patientforeninger og på nettet.


Årsagerne er oftest ukendte

Årsagen til neuroendokrine tumorer (NET) er oftest ukendt. Enkelte tilfælde af neuroendokrine tumorer kan være arvelige.

Årsager til neuroendokrine tumorer (NET)

NET giver sjældent symptomer

NET giver ofte kun svage og uspecifikke symptomer, som f.eks. ondt i maven, ændring i afføring og vægttab. Sygdommen kan forveksles med f.eks. andre typer kræft i mave-tarm-kanalen eller i lungerne.

Symptomer på neuroendokrine tumorer (NET)


Undersøgelserne bruges til at give dig den bedste behandling

Ved mistanke om NET, bliver du undersøgt nærmere på et af landets tre specialiserede NET-centre. Undersøgelserne er bl.a. blodprøver, scanninger og kikkertundersøgelser.

Undersøgelser ved mistanke om NET

En præcis diagnose er vigtig for din behandling

Diagnosen neuroendokrine tumorer (NET) kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er neuroendokrine tumorceller til stede. Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Diagnose og stadieinddeling af neuroendokrine tumorer (NET)

Undertyper af neuroendokrine tumorer (NET)

Neuroendokrine tumorer (NET) kan opstå stort set alle steder i kroppen.

Læs mere om NET i de forskellige organer her:

Undertyper af NET

Behandling er oftest operation

Behandling af neuroendokrine tumorer (NET) er først og fremmest operation, men som regel sammensat med andre behandlingsformer. Valget af behandling afhænger af tumortype, stadie og symptomer.

Behandling af neuroendokrine tumorer (NET)


Hjælp til at takle livet med neuroendokrine tumorer (NET)

Det er meget forskelligt, hvordan man har det, under og efter behandling for neuroendokrine tumorer (NET). Her finde du gode råd og redskaber til at håndtere en ny hverdag med kræft:

At leve med neuroendokrine tumorer (NET)

Kontrol efter behandlingen

Ved de fleste typer af NET går man til kontrol af behandling og symptomer på specialiserede NET-centre hele livet:

Kontrol ved neuroendokrine tumorer (NET)


NET i tal

Neuroendokrine tumorer (NET) opstår hos cirka 500 personer om året i Danmark, og antallet er tilfælde er stigende. En del af stigningen kan skyldes, at læger er blevet mere opmærksomme på NET og derfor oftere undersøger for NET. Desuden er der over de senere år kommet bedre undersøgelsesmetoder, så lægen lettere kan opdage sygdommen.

Se statistik for den gennemsnitlige overlevelse under de enkelte undertyper af NET.

Statistik om NET


Mere viden om neuroendokrine tumorer (NET)

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om neuroendokrine tumorer (NET).

Links om neuroendokrine tumorer (NET)

Cancerforum - et online mødested

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen NET.

Cancerforum


Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)

Neuroendokrine tumorer (NET) – forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Neuroendokrine tumorer" på Cancerforum.