Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser for kronisk myeloid leukæmi

Hvis ens læge har mistanke om kronisk myeloid leukæmi (CML), vil man i første omgang få taget en blodprøve.

Ved CML vil blodprøven vise et meget forhøjet antal hvide blodlegemer (overvejende af typen neutrofile granulocytter, men også umodne forstadier til de hvide blodceller). Den vil desuden ofte vise forhøjede blodplader og eventuelt.blodmangel.

Hvis blodprøven bekræfter mistanken om kronisk myeloid leukæmi, får man taget en knoglemarvsundersøgelse.

Diagnosen CML kan stilles ved hjælp af en speciel blodprøve med påvisning af det sygdomsspecifikke BCR-ABL-gen. Måling af BCR-ABL-niveauet bruges også til at følge effekten af behandlingen. Men knoglemarvsundersøgelsen er nødvendig for at afgøre, om sygdommen er i 'accelereret fase' eller eventuel 'blastkrise', og for at undersøge, om der er andre kromosomforandringer end Philadelphia-kromosomet.

En knoglemarvsundersøgelse tages fra bagerste hoftekam

Ved hjælp af en nål tager lægen en vævsprøve (biopsi) ud fra knoglemarven. Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse. Ubehaget kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand.

Knoglemarv og blod undersøges i mikroskop, og cellerne undersøges for Philadelphia kromosom og for andre kromosomforandringer. Man får som regel svar på blodprøven inden for 7-10 dage, mens det som regel tager 2-3 uger, før man får svar på knoglemarvs- og kromosomundersøgelsen. Læs mere:

Knoglemarvsundersøgelse

Philadelphia kromosom under Om blodet og knoglemarven

Miltens størrelse undersøges med en ultralydsscanning

Hvis man også skal have undersøgt miltens størrelse, får man foretaget en ultralydsscanning. Milten er dog ofte så stor, at den kan mærkes udefra, og så er ultralydsscanning ikke nødvendig.

Ultralydsscanning

Stillbillede fra video om knoglemarvsundersøgelse

Knoglemarvsundersøgelse lyder meget dramatisk, men er det ikke. Se film om undersøgelsen. 6:06 min.

Kronisk myeloid leukæmi inddeles i tre stadier

Kronisk fase
Langt de fleste tilfælde af kronisk myeloid leukæmi bliver opdaget, når man er i kronisk fase med få eller ingen symptomer. De fleste forbliver i denne tilstand i mange år, fordi behandlingen er så god i dag, at sygdommen ikke forværres.
Accelereret fase
Hvis sygdommen forværres, kommer der flere umodne hvide blodceller (blaster) i blod og knoglemarv. Der kan også komme flere symptomer som f.eks. blødninger, infektioner, træthed og knoglesmerter. Dette kaldes accelereret fase. Der vil eventuelt også være nye kromosomforandringer i blodet, udover Philadelphia kromosomet.
Blastkrise
Det kaldes blastkrise, hvis sygdommen forværres endnu mere. Her vil der være endnu flere symptomer og mange umodne hvide blodceller (blaster) i blodet og knoglemarven. Denne tilstand ligner til forveksling akut leukæmi.