Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af thymom er først og fremmest operation, som kan suppleres med strålebehandling. Har sygdommen spredt sig, får man også kemoterapi. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få kemoterapi først inden en efterfølgende operation. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
I de senere år er der sket store fremskridt i behandlingen af thymom.
Udviklingen af nye skånsomme metoder som kikkertkirurgi samt kombinationsbehandling med kemoterapi og kirurgi gør, at flere patienter kan opnå helbredelse eller forlænget levetid med bevaret livskvalitet.
Professor, ph.d. René Horsleben Petersen, Thoraxkirurgisk afdeling, Rigshospitalet
Kræftlæger, røntgenlæger, kirurger og patologer finder sammen ud af, hvilken behandling du skal have. De planlægger din behandling på en såkaldt multidisciplinær konference, hvor de vurderer resultaterne af de undersøgelser, du har været igennem.
På konferencen vurderer de, om kræften kan fjernes ved operation, om der er brug for forbehandling med kemoterapi inden operation (neoadjuverende behandling). Ved spredning af sygdommen, er behandlingen kemoterapi.
Da thymom er sjælden, er behandlingen samlet på Rigshospitalet.
Du kan mindske risikoen for komplikationer ved at holde med at ryge og drikke alkohol inden operationen. Det er vigtigt, at du informerer personalet om, hvad du tager af medicin – det gælder også alternativ behandling og kosttilskud.
Hvis man har thymom i stadium I eller stadium II er behandlingen først og fremmest operation, hvor kræftknuden fjernes. En stor procentdel af patienter med thymom kan opereres (100 pct. ved stadium I-II og 42 pct. ved stadium IV).
Har man thymon i stadie I, får man fjernet tumoren ved en skånsom kikkertoperation (VATS), som er udviklet inden for de seneste år.
I de senere stadier vil man blive opereret gennem et snit på langs gennem brystbenet (sternotomi), som efterfølgende bliver lukket igen med ståltråde.
Hvis det ikke er muligt at fjerne kræften helt ved operation, eller hvis der er risiko for tilbagefald, får du også strålebehandling efter operationen for at mindske risikoen for tilbagefald.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Hvilken behandling, der bruges til at behandle thymom i stadium III og IV, afhænger af, om kræften er vokset ind blodkarrene.
Hvis en CT- eller MR-scanning inden operationen viser, at kræften ikke er vokset ind i blodkarrene, vil kirurgen forsøge at fjerne thymom i stadium III ved en operation, eventuelt efterfulgt af stråleterapi.
Hvis kræften er vokset ind blodkarrene, får man inden operation fire behandlingsserier med en kombination af forskellige typer kemoterapi (neoadjuverende behandling).
Den kemoterapi, lægerne bruger til thymom, er som regel en kombination af flere forskellige stoffer med forskellig virkning på kræftcellerne. Man får behandlingen over 4 dage med 3 ugers mellemrum. Kemoterapien kan medføre, at kræften reduceres i størrelse eller forsvinder helt.
Læs mere om virkning og bivirkninger ved kemoterapiens stoffer:
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Efter behandling med kemoterapi vurderer lægerne, om kræften er skrumpet så meget, at det er blevet muligt at fjerne resten kræften ved operation. Hvis ikke, får man strålebehandling, og derefter vil lægerne igen vurdere, om det er blevet muligt at operere.
Ved sygdom med spredning til lungehinden og hjertesækken får man først behandling med fire serier kemoterapi. Hvis det stadig ikke er muligt at operere, kan man eventuelt få yderligere kemoterapi, inden lægerne forsøger at fjerne kræften ved operation. Hvis der er ganske lidt kræft tilbage eller manglende effekt af kemoterapi, kan man få strålebehandling.
Det er sjældent, at thymomer spreder sig med metastaser til andre dele af kroppen end lungehinden.
Hvis sygdommen kommer igen, sker det gennemsnitligt efter 5 år. Tilbagefald af thymom ses hyppigst i lungehinden. Hos mere end 50 pct. er det muligt at blive opereret igen. Hvis operation ikke er mulig, kan man få lindrende behandling, hvis sygdommen giver symptomer.
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Sidst ændret:17.02.2020
Professor, overlæge, ph.d. Rene Horsleben Petersen (thoraxkirurg) og professor, overlæge, dr.med. Gedske Daugaard (onkolog)
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17