- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Kræft i svælget
- Symptomer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer på kræft i svælget
Symptomer på kræft i svælget kan være et sår, der ikke vil hele, spise- eller synkesmerter, ørepine eller en enkeltsidig mellemørebetændelse hos voksne, som ikke skyldes en infektion. Nogle gange opdages sygdommen ved, at man får én eller flere hævede lymfeknuder på halsen. Man kan i nogle tilfælde se eller føle en knude i svælget.
En kræftknude i svælget kan betyde, at det er svært eller gør ondt at synke. Hævede lymfeknuder på halsen kan være tegn på, at kræften har spredt sig dertil. Kræft, der opdages tidligt, er lettere at behandle. Søg derfor læge, hvis følgende symptomer varer mere end nogle dage:
- Næseblødning
- Næseforstoppelse uden forklaring
- Hørenedsættelse
- Smerter i øre og svælg
- Kildrende fornemmelse i siden af halsen
- Fornemmelsen af et fremmedlegeme, som ikke kan hostes op
- Synkebesvær
- Smerter ved synkebevægelser
- Uforklarligt vægttab
- Hæshed i mere end 14 dage uden forklaring
- Påvirkning af stemmestyrken
- Hævet lymfeknude på halsen
- Et sår der ikke vil hele
- Enkeltsidig mellemørebetændelse hos voksne, som ikke skyldes en infektion
Kræft i mandler og tungerod kan give færre symptomer
Nogle tilfælde af kræft i svælget - typisk i mandlerne eller tungeroden - skyldes HPV-virus. I disse tilfælde kan du have færre symptomer. Det eneste tegn på kræft kan være en eller flere hævede lymfeknuder på halsen. Hvis du har uforklarligt hævede lymfeknuder på halsen i mere end 14 dage, er det en god ide at blive undersøgt hos lægen.
Symptomerne behøver ikke være tegn på kræft, men det er vigtigt, at du tager dem alvorligt
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Støt vores tekster
Her på cancer.dk får du gratis viden om kræft. Viden som du ikke kan finde på dansk andre steder på nettet. Siderne bliver til takket være danskernes private støtte. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer nemlig fra det offentlige.
Læs alt om kræft i svælget
Sidst ændret:20.10.2020
Overlæge Elo Andersen (kræftlæge) og overlæge, ph.d. Irene Wessel (øre-næse-halskirurg), Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.