Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis du er lønmodtager, kan du få op til fem dages fravær om året uden løn til at yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person i samme husstand som dig, hvis pågældende har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.
Omsorgsdage er en ret for dig til i alt fem dages fravær om året uden løn til at yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem. Et familiemedlem er dine egne børn, dine forældre, din ægtefælle eller partner.
Du har også ret til omsorgsdage til at yde personlig omsorg eller støtte til en person, der bor i samme husstand som dig.
I begge situationer gælder, at familiemedlemmet eller personen i samme husstand som dig skal have behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.
Hvem har ret til at afholde omsorgsdage?
Retten til de fem omsorgsdage gælder kun lønmodtagere – både offentligt og privatansatte. Retten gælder ikke selvstændige
Du kan bruge omsorgsdage i situationer, hvor der konkret er behov for, at du yder væsentlig omsorg og støtte - det kan f.eks. være at ledsage en pårørende, der skal til udredning for en alvorlig sygdom som f.eks. kræft.
Det kan også være situationer, hvor du yder omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person i samme husstand som dig, som er døende eller syg og hospitalsindlagt, på hospice, plejehjem eller lignende.
Du har ret til at vælge at holde omsorgsdage som en samlet periode eller som enkelte dage - tal med din leder om det, hvis du i en konkret situation har behov for at holde dine omsorgsdage som en samlet periode.
Din leder kan bede dig dokumentere, at du er i en sådan konkret situation, hvor der er behov for, at du yder væsentlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person i samme husstand som dig på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Dokumentationen kan f.eks. være en indkaldelse til behandling eller udredning, som du viser din leder.
Du skal være opmærksom på, at hvis du i et kalenderår har haft fravær fra arbejdet efter servicelovens regler for f.eks. pasningsorlov eller plejeorlov, så fratrækkes dette fravær i din ret til omsorgsdage.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17