Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Søskende til kræftsyge børn kan nemt blive overset, når hverdagen kommer til at dreje sig om en søsters eller brors sygdom og behandling. Her kan du læse om, hvordan du kan hjælpe de raske børn i familien, når bror eller søster har fået kræft.
Hvis et barn har fået kræft, påvirker det også de raske søskende, uanset deres alder. Børnenes kendte hverdag bliver ændret, og de skal i perioder undvære både deres bror eller søster og den forælder, der er medindlagt.
Søskende til kræftramte børn selv kan blive meget bekymrede for deres bror eller søster. Nogle kan blive misundelige på den opmærksomhed, som naturligt rettes mod det kræftsyge barn, føle sig forskelsbehandlet eller blive vrede over situationen.
Selv små stunder med nærvær er guld værd i en meget forandret hverdag.
Søskende kan være bekymrede og ængstelige for deres syge bror eller søster, og de har behov for at blive informeret om, hvad der sker, så de ikke selv finder på forklaringer eller får noget forkert at vide fra andre.
Det er ikke alle børn, som selv kommer og spørger til kræftsygdommen og behandlingen. Nogle børn vil ikke belaste forældrene med spørgsmål og gøre dem (mere) kede af det, og nogle kan være bekymrede for, hvilke svar de får.
Fortæl søskende det, du ved om situationen, og om den behandling barnet skal igennem her og nu. Hvis barnet stiller spørgsmål om noget, du ikke ved, så kan du f.eks. sige: - ’Det ved jeg ikke, men du får besked, lige så snart jeg ved mere.
Mange børn kan have svært ved at klare store mængder information på én gang, så det kan være en god idé at fordele det i mindre portioner.
Vi har talt med dem i det sprog, som de hver især havde. Den store pige har været meget spørgende, det har drengen ikke på samme måde. De har været sikre på, at de fik hele sandheden, og det har betydet meget for dem, har de sagt efterfølgende.
Mor til tre, heriblandt en pige med leukæmi
Læs mere om, hvor meget børn skal vide om sygdom og behandling. Siden er skrevet til forældre, der har kræft, men beskriver generelt, hvordan man kan tale med børn om kræft:
Hvad skal børn vide om sygdom og behandling
På cancer.dk/skole - vores site til skoleelever - kan du sammen med dine større børn læser om, hvad kræft er:
Det er vigtigt at vise dit raske barn, at der mulighed for at tale om tanker om bror eller søsters kræftsygdom. Prøv at finde tid til at tale med dit raske barn, så han eller hun kan stille spørgsmål.
Det vigtige er ikke, at du kan svare på alt, men i stedet at du giver barnet muligheden for og følelsen af, at det kan spørge om alt.
Når du taler med dit raske barn om situationen, kan du f.eks. stille spørgsmål som (udvælg dem, som giver mening i jeres situation):
Det er ikke sikkert, at dit barn har lyst til at tale om sygdommen. Du kan vende tilbage til barnet en anden dag, hvis du kan mærke, at barnet ikke er parat til at tale med dig.
Du kan f.eks. sige: - ’Det virker ikke, som om du har lyst til at tale om det lige nu, er det rigtigt?’, -’Så spørger jeg dig igen på et andet tidspunkt, for jeg vil rigtig gerne vide lidt om, hvordan du har det’.
Det er en god idé at tage det raske barn med på hospitalet, så det føler sig inddraget i det, der foregår der.
Det er vigtigt, at søskende til syge børn inddrages i forløbet, så de ikke føler sig tilsidesat eller i vejen. Du kan inddrage det raske barn ved f.eks. at:
Det kan være, at de raske børn på et tidspunkt skal passes af bedsteforældrene over længere tid, eller at der ikke må komme gæster i hjemmet pga. risiko for smitte. Det er en god idé at forberede børnene på forandringer som disse.
Dit raske barn har en gang i mellem behov for tid alene med dig, hvor det mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at du hver uge afser tid til at lave noget sammen. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller lave mad sammen. Selve aktiviteten er ikke så vigtig - det er derimod barnets oplevelse af at have dit nærvær, der har størst betydning.
I familier med større søskende kan det være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse eller behandling er, og hvem af forældrene der er med på hospitalet. Så kan børnene altid kigge der.
I kan også skrive søskendetid ind i kalenderen. Så kan børnene hele tiden se, hvornår der er alenetid med mor eller far.
Søskende til kræftramte børn har behov for at lege, være sammen med kammerater og have et liv, hvor det hele ikke drejer sig om at have en syg søster eller bror.
Du kan tale med barnet om, at det er godt ikke hele tiden at tænke på, at bror eller søster har kræft, og at det er vigtigt at lave hverdagsting. Den søskende, der har kræft vil måske også gerne høre om, hvad der sker på skolen, hvad der går i biografen, eller om hvordan det gik til spejder.
Hvis barnet f.eks. går til fritidsaktiviteter, er det en god idé at holde fast i disse. Måske I kan lave en aftale med andre forældre om at hente og bringe for en periode, hvis det er svært for jer at få logikken til at gå op.
Søskende til kræftramte børn har også en hverdag med skole/børnehave og fritidsaktiviteter at forholde sig til. Derfor kan de også være bekymrede over, eller være påvirkede af andre ting, end situationen med en kræftsyg bror eller søster. Måske bekymrer barnet sig primært om at komme med på fodboldholdet til næste kamp eller at bedsteveninden skal flytte skole.
Det er en god idé at skabe tid og rum til at lytte til det raske barn og forsøge at sætte jer ind i, hvad der bekymrer ham eller hende. Barnet har behov for at mærke, at I stadig er interesserede - også i det, der sker i hverdagslivet.
For at tage hånd om raske søskende kan det være en god idé at lave aftaler med en, der står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en god ven), om at tage sig særligt af de raske børn og være sammen med dem, når du ikke har tid.
Nogle børn kan tro, at de er skyld i deres søskendes sygdom. Nogle tror, at de kan komme til at gøre noget som forværrer situationen, eller at de kan gøre noget for at forhindre, at den bliver værre.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om dit barn har den slags forestillinger, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens sygdom eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver syge. I så fald kan du hjælpe med at forklare og nuancere – og understrege, at dit raske barn ikke har hverken ansvar for eller indflydelse på, hvad der sker med selve kræftsygdommen.
Det sker ofte, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den pressede situation. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene.
Nogle gange påtager de raske søskende sig mere ansvar i familien, end de kan og bør klare. Det kan være en god idé at tage en snak med barnet om det. Du kan f.eks. sige:
- 'Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme. Men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten?'
Anna har haft lyst til at hjælpe til undervejs, måske lidt for meget 'lille voksen’ – men hun har også følt sig betydningsfuld.
Mor til to, heriblandt en dreng med kræft.
De raske børn kan være tilbageholdende med at fortælle forældrene om deres bekymringer. Mange børn og unge kan derfor komme til at stå alene med deres tanker.
Det kan være en god idé, gerne en gang om ugen, hvis det er muligt, at sætte sig med det raske barn og bede det om at fortælle om tre gode og tre dårlige/irriterende/dumme ting fra ugen, der er gået (eller noget andet, der passer til dig og dit barns relation).
På den måde fortæller man indirekte barnet, at det er i orden, at det gør sig forskellige tanker – også om andre ting, og man viser barnet, at man er parat til at lytte og forholde sig til deres hverdag.
Det er ikke altid, at man kan gøre noget ved barnets bekymringer, men barnet vil føle sig mindre alene med tankerne, når forældrene kender til dem.
Søskende kan være bekymrede for deres kræftsyge bror eller søster. Men hvis de gennem længere tid ser deres syge søster eller bror få familiens opmærksomhed og omsorg, kan det blive jaloux.
Nogle søskende kan ønske, at de selv var syge, så de også kunne få opmærksomhed. Andre kan tænke, at hvis bare deres bror eller søster døde, så ville hverdagen blive normal igen. Det er bare tanker, og et udtryk for, hvordan de har det – og altså ikke reelle ønsker. Der er helt normalt, og det bedste du kan gøre er at reagere roligt på den slags tanker. Hjælp dit barn med at ”oversætte”, hvad det handler om – og giv udtryk for, at du er glad for, at han eller hun fortæller dig om den slags svære tanker. Du kan også fortælle, at det er normalt, at kunne blive jaloux.
Både børn og voksne kan opleve reaktioner i tiden efter sygdomsforløbet. Mange kan beskrive, at følelsen af lettelse over at sygdomsforløbet er overstået kan være blandet med følelser af frygt, sårbarhed, irritabilitet m.m. Nogle børn reagerer først efter behandlingsforløbet, hvor de kan fornemme, at der er mere plads til det.
Nogle søskende får brug for mere nærhed og tryghed i perioden efter behandlingsforløbet er overstået. Det er helt almindeligt, og man skal endelig give børnene den nærhed, som de efterspørger i en periode. For de fleste børn aftager behovet, når der falder mere ro over familien, og hverdagens rutiner og gøremål er genetablerede.
Vi har talt rigtig meget med dem efter forløbet og spurgt, om de har følt sig sat til side, og om de har forstået hvorfor? De siger i dag, at det kan godt være, at de ikke lige forstod det dengang, men det gør de nu.
Mor til tre
Her finder du en spørgemetode, som du måske kan lade dig inspirere af, hvis det er svært at tale med dit barn om reaktioner, tanker og følelser:
Teksterne er skrevet om børn med kræftsyge forældre. Men du kan måske få idéer til, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for at hjælpe barnet:
Hvis barnet er overartigt og for ansvarligt
Du kan købe bogen i Kræftens Bekæmpelses netbutik her:
Filmen handler om, hvordan er det at være barn i en familie, hvor ens bror eller søster er alvorligt syg med kræft. Den er lavet til store børn, unge og voksne. Du kan se filmen på Filmcentralen, Det Danske Filminstitut: