Gå til sygdomsliste

Tilbud til børn og unge

Hvis du er barn eller ung og har kræft eller er pårørende, kan du få hjælp og støtte hos Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder blandt andet familierådgivning.


Rådgivningstilbud

Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud er for hele familien. I kan få gratis rådgivning og støtte på Kræftlinjen ved at ringe 80 30 10 30 og i kræftrådgivningerne, der findes landet over. Her kan I få familierådgivning sammen. Du kan også som forælder få rådgivning om, hvordan du håndterer kræft i familien. Nogle kræftrådgivninger har samtalegrupper for børn og unge, og vi har et godt kendskab til de øvrige muligheder for hjælp og støtte lokalt. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere om kræftlinjen

Find nærmeste kræftrådgivning


Ung kræft

Ung Kræft er for dig, der har eller har haft kræft og er mellem 18-39 år. I Ung Kræft kan du møde andre unge med kræft inde på livet. Vi har grupper for unge i hele landet – der er også en gruppe tæt på dig.  Læs mere om Ung Kræfts aktiviteter og find nærmeste gruppe på:

ungkræft


OmSorg  

OmSorg i Kræftens Bekæmpelse arbejder for at understøtte, at børn i sorg får hjælp og støtte i skoler og daginstitutioner. Du kan henvise dine børns pædagoger og lærere til OmSorg for viden om og værktøjer til at støtte børn, som har en syg forælder. Her finder du også en oversigt over sorggrupper for børn på landets skoler. Sorggrupperne er for børn og unge, der har en syg forælder eller søskende eller som har mistet en forælder eller søskende.

Læs mere her:

Omsorg

Se en oversigt over sorggrupper:

Sorggrupper for børn og unge


Kom på familieweekend med andre i samme situation

Børnefamilier ramt af kræft har mulighed for at komme på familieweekend med andre i samme situation. Fokus er på at skabe rum for dialog - både i den enkelte familie og på tværs af familierne, som deltager. Weekendopholdet kan samtidig give børn og voksne et afbræk i en krævende hverdag, hvorfor der også er plads til gode oplevelser, som ikke nødvendigvis har noget med kræft at gøre. Weekendopholdene afholdes både på Sjælland, Bornholm, Fyn og i Jylland, og tilbuddet er gratis. Der er weekender for familier hvor et barn har kræft og hvor en forælder har kræft.

Læs mere og se aktuelle weekendophold her:

Familieweekender


Flere tilbud til børnekræftfamilier

Du kan læse mere om børn og unge på vores hjemmeside, hvor vi har samlet alt indhold om børn og unge med kræft inde på livet, både som patient og som pårørende. Her kan du også få et overblik over andre aktørers tilbud til børn og unge:

Tilbud til børnekræftfamilier


11-årige Marcus: I børnegruppen forstår alle, hvordan jeg har det
Særlige tilbud til børn og unge

Mød Marcus på 11 år, der har deltaget i samtalegruppen for børn i Kræftrådgivningen i Næstved. Marcus fortæller om, hvordan han oplevede, at alle de andre børn forstod ham.

Læs artiklen her

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg