Gå til sygdomsliste

Kontrol efter kræft i binyremarven

Når du har afsluttet behandlingen for kræft i binyremarven, bliver du tilbudt at gå til kontrol i minimum 5 år. Ved den regelmæssige kontrol bliver du CT-scannet og får målt hormoner i blod og urin. Kontrol efter operation for kræft i binyremarven foregår på Rigshospitalet, hvor du går til kontrol 1, 3, 6 og 12 måneder efter operationen - derefter hvert halve år i 5 år.

Ved kontrolbesøgene kan du tale med lægen eller sygeplejersken om eventuelle symptomer og blive undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Kontrollen foregår ambulant, det vil sige, at du ikke skal indlægges. 

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og eventuelt behandling eller lindring. 

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen. 

Symptomer på tilbagefald af kræft i binyremarven kan være: 

  • Forhøjet blodtryk 
  • Træthed 
  • Manglende appetit 
  • Mave- eller rygsmerter 

Ved kontrolbesøgene kan du få nogle af de undersøgelser, som også blev brugt til at stille diagnosen, f.eks. CT-scanning, måling af blodtryk, måling af koncentrationen af metanefriner i blodet og evt. af udskillelsen af adrenalin og noradrenalin (katekolaminer) i urinen. 

Prøvesvarene skal vise, om kræften er kommet igen. Forhøjet koncentration af metanefrin i blodet og af katekolaminer i urinen kan være et tegn på, at kræften er vendt tilbage. 

Ekstra tests ved arvelig kræft i binyrerne

Hvis du har arvelig kræft i binyrerne, bliver indholdet af binyremarvhormon i blodet og eventuelt urinen kontrolleret regelmæssigt sammen med screeningstests for andre knuder, der kan ses ved arvelig kræft i binyrerne. Ved arvelig kræft bliver du tilbudt kontrol resten af livet.

Undersøgelse for tilbagefald (recidiv)

Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du undersøgt med MIBG eller DOTATATE-scanning. Hvis scanningen ikke viser tegn på kræft i binyremarven, betyder det, at der ikke er abnorm optagelse af den radioaktive isotop. Hvis scanningen ikke viser tegn på abnorm optagelse af den radioaktive isotop, betyder det, at der ikke er tegn på kræft i binyremarven. 

Nogle inaktive celler kan imidlertid være tilstede i måneder eller år, før de begynder at producere hormon igen. Derfor vil du i nogle tilfælde blive kontrolleret med gentagne scanninger. Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du undersøgt med blod- og urinprøver for indholdet af binyremarvhormon.

Hvis du har fået kemoterapi, bliver du fulgt regelmæssigt, mens du får kemoterapien. For at vurdere effekten af behandlingen bliver du CT-scannet med regelmæssige mellemrum. Efterfølgende vil du blive scannet, hvis det har betydning for valget af behandling.

I forbindelse med kontrollerne får du også taget blodprøver, hvis lægen skønner det er nødvendigt. Læs mere om de forskellige undersøgelser her:

Undersøgelser ved kræft i binyremarven

Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.   

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler   
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.    
 
Vurdering af behandling 
Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis der har været tale om en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det også vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer. 
 

Gode råd om at gå til kontrol
  • Ved udskrivningen kan du spørge din læge på afdelingen, hvor tit du skal komme til opfølgning   
  • Hør også hvilke særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår   
  • Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste besøg, og giv denne viden videre ved opfølgningsbesøget   
  • Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned i forvejen   
  • Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange   

Læs også:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for kræft i binyremarven:   
At leve med kræft i binyremarven  
  
Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:   
Bivirkninger og senfølger

Hvad kan jeg selv gøre?
Gode råd om motion, kost, mentale redskaber og senfølger efter kræft. Læs mere: 

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald   
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.    
  
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.    
  
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:   

Kræftens Bekæmpelses rådgivning   
  
Mød andre i samme situation   
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:   
  
Cancerforum.dk  


Ved tilbagefald af kræft i binyremarven

Risikoen for, at kræft i binyremarven vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling. I sjældne tilfælde spreder kræft i binyremarven sig, og kan komme igen i binyren eller et andet sted i kroppen. Hvis du får tilbagefald, kan du ofte få ny behandling

Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning. 

Lokalt tilbagefald 
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod. 

Tilbagefald med spredning 
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen. 

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen. 

En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. 

Ved tilbagefald af kræft i binyremarven har sygdommen hyppigst spredt sig til lunger, lever, lymfeknuder og knogler.
 

Symptomer ved overproduktion af hormoner 
Hvis du får tilbagefald af kræft i binyremarven, kan du få symptomer på grund af forhøjet mængde af hormonerne adrenalin og noradrenalin i blodet. Det almindeligste symptom er forhøjet blodtryk, der kan være svært at kontrollere.

Symptomer på kræft i binyremarven

Behandling ved tilbagefald 
Behandling af tilbagefald af kræft i binyremarven er den samme som ved spredning af sygdommen. 

Behandlingen af tilbagefald kan i tidlige stadier være operation med fjernelse af al kræften. Læs mere under behandling af kræft i binyremarven: 

Behandling ved spredning

Lindrende behandling 
Når operation ikke er mulig, kan du få lindrende behandling. Formålet med lindrende behandling er oftest lindring af symptomer eller at udskyde tidspunktet for, at symptomerne opstår. 

Afhængig af hvilke symptomer og gener sygdommen giver, kan du få medicin, der afhjælper symptomerne. Hvis du har smerter, findes der flere og gode muligheder for behandling: 

Smertebehandling

Hvis kræften ikke forsvinder
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at du skal indstille dig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere: 
Hvis kræften er kommet igen 

At leve med uhelbredelig kræft 

Behandling af metastaser - spredning til andre steder i kroppen 
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser her: 

Levermetastaser 

Lungemetastaser 

Knoglemetastaser 

Læs også: 
Få gode råd ved bivirkninger som træthed, kvalme og nedsat appetit: 

Bivirkninger og senfølger 


Alt om kræft i binyremarven:

Binyremarvkræft - forsiden


 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud