Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hvad er kræft i binyremarven?

Kræft i binyremarven, også kaldet 'ondartet fæokomocytom', er en meget sjælden kræftsygdom, der rammer ca. 10 danskere om året. Sygdommen opstår i de hormondannende celler i binyremarven og medfører ofte en overproduktion af hormonet adrenalin. Behandlingen er som regel operation.

Årsagen til kræft i binyremarven er som regel ukendt, men hos ca. 25 pct. kan arvelige sygdomme være årsag til, at man udvikler kræft i binyremarven.

Binyrerne er to kirtler, der sidder oven på nyrerene.

Binyrerne består af en indre marv (medulla) og en ydre bark (cortex). Binyremarven producerer hormonerne adrenalin og noradrenalin, mens binyrebarken producerer hormonerne kortisol (glukokortikoid), aldosteron (mineralokortikoid) og androgener. Kræft kan opstå i binyremarven eller binyrebarken.

Her får du et kort overblik over kræft i binyremarven hos voksne og links til mere viden.

Årsagen er ofte ukendt

Årsagen til kræft i binyremarven er som regel ukendt. Men risikoen er øget ved en række sjældne, arvelige sygdomme, som disponerer til kræft i binyremarven. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til kræft i binyremarven

Symptomer på sygdommen

Kræft i binyremarven danner ofte store mængder af kroppens kamphormoner adrenalin og noradrenalin. Den øgede mængde adrenalin medfører anfald af forhøjet blodtryk, dunkende hovedpine, hjertebanken, rødmen af ansigtet, kvalme og opkastninger samt øget tendens til at svede.

Symptomer på kræft i binyremarven

Kræft i binyremarven hos børn

Kræft i binyremarven opfører sig forskelligt hos børn og voksne, og behandlingen er forskellig. Læs om kræft i binyremarven hos børn på Børnecancerfondens hjemmeside:

Børnecancerfonden om neuroblastom

Undersøgelser

Ved mistanke om kræft i binyremarven får du målt mængden af binyremarvhormon i blodet og urinen. Desuden bliver du undersøgt med en MR- eller CT-scanning. Læs mere:

Undersøgelser

Knuder i binyremarven kan være enten god- eller ondartede

Det er ofte først muligt at vurdere, om der er tale om en god- eller ondartet knude i binyremarven ved en operation. Ved operationen vil kirurgen tage vævsprøver af knuden eller fjerne hele knuden. Den endelige diagnose stilles ved, at vævsprøven undersøges i mikroskop.

Diagnose ved kræft i binyremarven

Operation er den hyppigste behandling

Den primære behandling er operation. Hvis du ikke kan blive opereret, eller sygdommen har spredt sig, findes der flere slags behandlinger. Du kan f.eks. få radionuklidbehandling, som er en særlig type strålebehandling, der meget præcist bestråler det kræftramte område

Behandling af kræft i binyremarven

Binyremetastaser og kræft i binyrerne er ikke det samme

Kræft, der er opstået i binyrerne, kaldes også primær binyrekræft. Kræft, der har spredt sig til binyrerne fra en anden kræftsygdom, kaldes binyremetastaser.

En metastase består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. nyrekræft, der har spredt sig til binyrerne, består af nyrekræftceller.

Binyremetastaser behandles forskelligt, alt efter hvilken kræftsygdom de stammer fra.

Langt de fleste tilfælde af kræft i binyrerne er spredning fra andre kræftformer.

Få hjælp til at tackle livet med kræft i binyremarven

Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.

At leve med kræft i binyremarven

Opfølgning efter behandlingen

Når du har afsluttet din behandling, bliver du som regel tilbudt at møde til kontrol på hospitalet i mindst fem år.

Kontrol ved kræft i binyremarven

Hvis kræften vender tilbage

Behandlingen af tilbagefald kan i tidlige stadier være operation med fjernelse af al kræften. Hvis operation ikke er mulig, kan du få lindrende behandling.

Tilbagefald ved kræft i binyremarven

Alt om kræft i binyremarven:

Binyremarvkræft - forsiden

Sidst ændret:16.09.2020

Tekst:

Digital redaktør Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Overlæge dr.med. Åse Krogh Rasmussen (ekspert i hormonsygdomme) og 1. reservelæge, ph.d. Mikael Aagaard (urolog)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud