Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om binyrerne

Binyrerne er to små kirtler, som sidder oven på nyrerne på begge sider. De producerer flere nødvendige hormoner, der blandt andet kontrollerer pulsen, blodtrykket og andre vigtige funktioner i kroppen.

Binyrerne består af den indre marv (medulla) og en ydre del, kaldet barken (cortex). Binyremarven producerer hormonerne adrenalin og noradrenalin, mens binyrebarken producerer hormonerne kortisol (glukokortikoid), aldosteron (mineralokortikoid) og androgener. Kræft kan opstå i binyremarven eller i binyrebarken.

Her ses de to binyrers placering på toppen af nyrerne. Binyrebarken er den ydre del og binyremarven er den indre del.

Binyremarvens hormoner gør kroppen klar til kamp eller flugt

Binyremarven danner hormonerne adrenalin og noradrenalin, som er med til at gøre kroppen klar til kamp eller flugt:

Får hjertet til at slå hurtigere
Medfører at man sveder
Øger blodtilførslen til vitale organer
Nedsætter fordøjelseshastigheden
Udvider pupillerne

Hos dyr er adrenalin og noradrenalin essentielle for kroppen i nødsituationer. Hos mennesket er det i højere grad kortisol, der forsvarer os i stress-situationer.

Binyrebarken producerer blandt andet kønshormoner og regulerer immunforsvaret

Binyrebarken producerer hormonerne cortisol (glukokortikoid), aldosteron (mineralokortikoid) og kønshormoner (androgen og østrogen). Hormonerne kaldes samlet for adrenokortikale hormoner.

Når folk siger ’binyrebarkhormoner’, er det ofte glukokortikoider, de har i tankerne. Både godartede og ondartede knuder i binyrebarken kan overproducere disse hormoner.

Binyrebarkens hormoner regulerer forskellige mekanismer i kroppen:

Kroppens vand- og saltbalance samt blodtrykket (aldosteron)
Kroppens immunsystem i form af undertrykkelse af inflammation som ved f.eks. astma, allergi og gigt (kortisol)

Størstedelen af kroppens mandlige og kvindelige hormoner produceres i henholdsvis testiklerne og æggestokkene, men binyrebarken producerer også små mængder androgener og østrogener hos både mænd og kvinder. Kønshormonerne medfører, at kroppen får maskuline eller feminine karaktertræk.

Kræft i binyrerne

Som regel får man kun kræft i den ene binyre og kun i sjældne tilfælde på begge sider. Kræft i binyremarven kaldes også malignt (ondartet) fæokromocytom, og kræft i binyrebarken kaldes også adrenokortikalt karcinom.

Kræft i binyrerne medfører ofte en overproduktion af et eller flere hormoner. Typen af overproduceret hormon afhænger af, i hvilke celler i binyrerne kræften er opstået.

En knude i binyrerne kaldes: