Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til kræft i binyremarven

Årsagen til kræft i binyremarven er som regel ukendt, men hos omkring 30 pct. er sygdommen arvelig. Nogle sjældne, arvelige sygdomme kan være årsag til, at man udvikler kræft i binyremarven.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

Arvelige forhold som årsag til knuder i binyremarven

Sygdommen findes i visse familier på grund af et nedarvet defekt gen. En række sjældne, arvelige tilstande kan disponere til arvelig betinget tumor i binyremarven (familiær fæokromocytom). Det drejer sig om:

Multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN2A og B) (godartede eller ondartede knuder i skjoldbruskkirtlen og/eller binyremarven og ved MEN2A i biskjoldbruskkirtlen)
Neurofibromatose type 1 (store lysebrune pletter på huden og knuder langs nervebaner i underhuden eller andre steder på kroppen. Der er øget risiko for godartede og ondartede knuder)
Von Hippel-Lindaus sygdom (sjælden arvelig sygdom med kartumorer i lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, knuder i nyrer og binyrer)
Familiært paragangliom syndrom (sjælden knude ved halsens kar eller langs nerver)
Andre sjældne genetiske årsager

Multipel endokrin neoplasi er en gruppe sygdomme i kroppens hormonproducerende kirtler, ofte med godartede eller ondartede tumorer i mindst to forskellige typer kirtler eller i andre organer. Multipel endokrin neoplasi inddeles i type 1, type 2 eller type 4 afhængigt af hvilket gen der er ramt.

Multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN2) er en arvelig sygdom karakteriseret ved øget risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen (medullær thyroidea kræft), og nogen udvikler også tumor i binyremarven (fæokromocytom). Ved MEN2A kan man også se overproduktion af hormon fra biskjoldbruskkirtlen (hyperparathyroidisme).

Neurofibromatose 1 er et arveligt syndrom, som viser sig i barndommen ved store lysebrune pletter på huden (cafe au lait pletter), fregner i armhulerne og lysken, skævheder i ryggen og ved godartede tumorer langs nerverne (neurofibromer). Neurofibromerne kan ofte ses som knuder uden på huden (kutane neurofibromer) eller under huden (plexiforme neurofibromer). Derudover har man let til moderat øget risiko for at udvikle kræft i form af bløddelssarkomer langs nerverne (maligne nerveskedetumorer), gliomer på synsnerven, leukæmi, kræft i binyremarven og brystkræft.

Von Hippel Lindaus sygdom er en sjælden arvelig sygdom karakteriseret ved dannelse af cyster og tumorer bestående af små blodkar (hæmangioblastomer) i forskellige organer - hyppigst lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, nyrer og binyremarv. Von Hippel Lindaus sygdom indebærer øget risiko for nyrekræft, fæokromocytom (oftest godartet) og neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen.

Hvis nogen i din familie har en af disse sygdomme, kan din praktiserende læge henvise dig til genetisk rådgivning med henblik på nærmere vejledning og genetisk test.

Læs mere om arvelige cancersyndromer:

Arvelige cancersyndromer

Tilbud om DNA undersøgelse og genetisk rådgivning

Hvis du får stillet diagnosen fæokromocytom, bliver du tilbudt genetisk rådgivning og en DNA undersøgelse, som skal vise, om du har en arvelig form. Risikoen for at kræftsygdommen er arvelig er forøget, hvis der er:

Tilfælde af arvelig kræft i binyremarven i familien
Kræftknuder i begge binyrer
Flere knuder i én binyre
Diagnosen stillet i en ung alder, f.eks. inden man fylder 40 år

I enkelte tilfælde vil lægen anbefale genetisk rådgivning til patienter med kræft i binyremarven, som ikke opfylder ovenstående.

Læs om arvelige forhold, genetisk rådgivning og om de overvejelser, man bør gøre sig før en gentest:

Arvelige forhold

Ingen sammenhæng mellem livsstil og risikoen for binyremarvkræft

Der er ikke noget, som tyder på, at der en sammenhæng mellem kost, alkohol, fysisk aktivitet eller overvægt og risikoen for at udvikle binyremarvkræft.