Opfølgning efter nyrekræft

Første opfølgningsbesøg er sædvanligvis efter 6 måneder, men kan være før. Herefter følges du årligt i mindst 5 år, men nogle bliver fulgt i op til 10 år afhængt af, hvilken type nyretumor du har haft.

Ved det første besøg får du svar på undersøgelsen af det fjernede væv og svar på nye blodprøver. Derudover får du information om opfølgningsprogrammet og sammen med lægen eller sygeplejersken laver I en vurdering af, hvilke behov for støtte du har.

Hvis du har fået en nyrebevarende operation, kan kontrolbesøgene være oftere.

Opfølgning foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges.

Opfølgning efter operation for nyrekræft foregår så vidt muligt ens i hele landet og efter de nationale retningslinjer.

Hvor foregår opfølgningsbesøgene?

Er du blevet opereret for nyrekræft uden spredning, foregår opfølgningen hos urologen, det vil sige urinvejskirurgen eller den kirurgiske kræftlæge.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Ved et opfølgningsbesøg taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Hvordan du præcist bliver undersøgt ved besøgene, afhænger af sygdommens forløb, og af hvilken behandling du har været igennem.

Undersøgelser ved opfølgningsbesøg

Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse, og i nogle tilfælde får du taget blodprøver, for at lægen kan bedømme, om du får det bedre af behandlingen, om situationen er uændret, eller om sygdommen breder sig.

Andre kontrolundersøgelser kan være CT-scanning af lungerne og af maven (bughulen), og eventuelt ultralydsscanning.

Har du den sjældne arvelige sygdom Von Hippel-Lindaus syndrom, der øger risikoen for nyrekræft, anbefales det, at du får foretaget en ultralydsundersøgelse eller en CT-scanning en gang om året.

Undersøgelser for nyrekræft

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Læs også:

Få hjælp og viden til at håndtere hverdagen under og efter behandling af nyrekræft:

At leve med nyrekræft

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed og fordøjelsesbesvær:

Bivirkninger og senfølger

Kan jeg selv gøre noget?

Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet, når du er i behandling for kræft:

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:  

Tilbagefald ved nyrekræft

Nyrekræft kan komme igen. Risikoen for at sygdommen vender tilbage afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling, man har fået. Det er overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for behandling.

Hvis nyrekræften kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald i nyren eller i form af metastaser - det vil sige, at nyrekræften har spredt sig til andre steder i kroppen. 

Hvis nyrekræften spreder sig, sker det oftest til lungerne, hvilket dog ikke altid giver symptomer. Nyrekræft kan også sprede sig til lymfeknuder, knogler, lever og hjernen. 

Hvis kræften vender tilbage, er der nye muligheder for behandling. 

Undersøgelser for tilbagefald

Er der mistanke om tilbagefald, vil du som regel få taget urin- og blodprøver samt en CT-scanning af lunger og bughulen. Billederne bruges til at kontrollere, om sygdommen har spredt sig.

Ser det ud til, at sygdommen har spredt sig, kan det være, at du får taget en vævsprøve, for at lægen kan slå fast, om det drejer sig om nyrekræftceller. Læs mere:

Undersøgelser for nyrekræft

Behandling af tilbagefald

Ved tilbagefald kan du ofte få tilbudt anden behandling i form af operation, angiogenesehæmmer, immunterapi eller strålebehandling. Nogle gange vil behandlingen være en kombination af operation og medicinsk behandling.

Strålebehandlingen kan lindre smertegivende knoglemetastaser med en enkelt behandling. Eventuel blødning kan også behandles med strålebehandling.

Hvis du har smerter eller kvalme, kan du få medicin, der lindrer disse symptomer. Har du udtalte smerter eller andre komplekse symptomer på sin kræft, kan du blive henvist til en palliativ afdeling, hvor læger og sygeplejersker vil hjælpe med behandling af symptomerne.

Behandling af tryk på rygmarven

Metastaser fra nyrekræft i rygsøjlen kan trykke på rygmarven (medullær kompression). Symptomerne kan være rygsmerter, føleforstyrrelser og lammelser, især i benene, samt vandladnings- og eventuelt afføringsbesvær.

Får du sådanne symptomer, skal du øjeblikkelig søge læge. Behandlingen kan være operation på rygsøjlen, strålebehandling og kortvarig behandling med binyrebarkhormon.

Læs mere om behandling af nyrekræft, der har spredt sig

Smertebehandling

Smerter behandles ofte i et tværfagligt samarbejde mellem urologen/onkologen og specialister i smertebehandling på de palliative afdelinger. Læs mere:

Smertebehandling

Behandling af metastaser

Hvis nyrekræften spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser:

Levermetastaser

Lungemetastaser

Hjernemetastaser

Knoglemetastaser

Hvis kræften ikke forsvinder 

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Alt om nyrekræft

Nyrekræft – forsiden