Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved mistanke om kræft bør man blive undersøgt, også selvom man er gravid. De fleste undersøgelser er ufarlige for gravide, men ved nogle undersøgelser må lægen tage specielle forholdsregler af hensyn til barnet.
Der er forskellige grunde til, at en graviditet kan forsinke en kræftdiagnose, det vil sige, at sygdommen bliver opdaget senere.
En række almindelige symptomer på kræft som f.eks. oppustethed, hovedpine eller blødning fra skeden eller endetarmen er også almindelige under graviditet, og derfor bliver de ikke bemærket.
Det er også let at overse en knude i brystet under graviditet, ligesom en undersøgelse af livmoderhalsen er vanskelig at tolke på grund af de almindelige ændringer af livmoderhalsen, som skyldes graviditeten.
Hvis man får konstateret kræft, mens man er gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bliver fulgt på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital eller Rigshospitalet.
Kræftsygdommen udvikler sig som regel på samme måde hos gravide kvinder som hos jævnaldrende kvinder med samme type kræft i samme stadie. Dette betyder også, at graviditeten ikke forværrer en kræftsygdom. Men ofte forsinkes diagnosen hos den gravide, så sygdommen kan være mere fremskreden på diagnosetidspunktet og dermed vanskeligere at behandle.
Nogle gange kan kræft i livmoderhalsen opdages tilfældigt ved en gynækologisk undersøgelse i forbindelse med en rutinemæssig graviditetsundersøgelse. Rutine ultralydsundersøgelser af fosteret i den tidlige graviditet kan i meget sjældne tilfælde afsløre kræft i æggestokken hos moderen, inden kræften har givet symptomer.
Ved mistanke om kræft bør man blive undersøgt på trods af graviditeten. Diagnosticering og planlægning af behandlingen er individuel for hver enkelt kvinde og foretages i et tværfagligt behandlingsteam.
Ultralydsundersøgelser påvirker ikke barnet, og lægen kan også tage vævsprøver, når man er gravid.
Man kan få en almindelig røntgenundersøgelse af lungerne. Dog er læger tilbageholdende med CT-scanning, især i de første tre måneder af graviditeten, hvor barnet er mest følsomt for stråling. Det er CT-scanning af maveregionen, der udsætter fostret for mest bestråling, og det kan give anledning til medfødte misdannelser, mental retardering og øget risiko for kræft.
Forskning har dog vist, at almindelige røntgenbilleder ikke burde kunne skade barnet, hvis moderen får dækket maven med et blyforklæde til beskyttelse mod strålerne. Man kan også få en mammografi med samme afdækning af maven, men resultatet kan være vanskeligt at fortolke pga. graviditetshormonernes påvirkning af mælkekirtelvævet.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at lave en røntgenundersøgelse eller CT-scanning for at stille diagnosen. Stråledosis her er dog altid under den værdi, der kan påføre barnet risiko for misdannelser eller mental retardering. I de tilfælde er det nødvendigt at blive undersøgt, også selvom man er gravid. En forkert eller forsinket diagnose eller en forsinket behandling udgør en større risiko for kvinden og graviditeten end bivirkningerne til undersøgelserne, når blot lægen sørger for at overholde de mulige regler for strålebeskyttelse.
MR-scanning påvirker ikke graviditeten. Lægen bør undgå at bruge kontraststoffet gadolinium, da forskere i forsøg med rotter har set, at stoffet har passeret moderkagen og kan give misdannelser.
Sentinel node er en metode til at undersøge, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Undersøgelse med sentinel node metoden kan også bruges under graviditet, da stråledosis til fostret er ubetydelig.
Trofoblastsygdomme opstår hos kvinder ud fra et befrugtet æg. Det anses i langt de fleste tilfælde for en slags unormal graviditet, som behandles med en udskrabning. I yderst sjældne tilfælde kan trofoblastsygdommen sprede sig til andre organer end livmoderen, og i endnu sjældnere tilfælde kan sygdommen udvikle sig til kræft.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt. Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder professionel og gratis rådgivning. Du kan få hjælp til at tackle livet med kræft ved at kontakte nærmeste kræftrådgivning eller ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Sidst ændret:16.10.2019
Overlæge, ph.d., Lone Storgaard, obstetrisk klinik, Rigshospitalet, Danmarks repræsentant i den europæiske gruppe ’Cancer in pregnancy’ www.cancerinpregnancy.org
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17