Gå til sygdomsliste

Om hjernemetastaser og spredning af kræft

En kræftsygdom kan sprede sig til hjernen fra det sted i kroppen, hvor den oprindelig er opstået. Sygdommen, der har spredt sig, kaldes en hjernemetastase. Den består af den samme slags kræftceller, som den oprindelige kræftknude.

Kræft kan sprede sig via lymfebanerne eller blodet til andre dele af kroppen og vokse videre i andre organer.

  • Spredning af kræft via lymfebanerne sker som regel til lymfeknuderne.
  • Spredning af kræft via blodbanen sker oftest til knogler, lever, lunger eller til hjernen.
Hvad er en metastase?

En metastase består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræfttumor. Det vil sige, at f.eks. lungekræft, der har spredt sig til hjernen, består af lungekræftceller. Kræften 'metastaserer' - ordet kommer fra græsk og betyder 'omflytning'.

Celleprøve kan vise, om det er en hjernemetastase eller primær hjernekræft

Lægen kan ved hjælp af en celleprøve i mikroskopet afgøre, om kræft i hjernen er:

  • Spredning fra f.eks. lungerne (hjernemetastase fra lungekræft), som består af lungekræftceller eller
  • Kræft i hjernen, som er opstået i hjernen (primær hjernetumor), og som består af hjernekræftceller

Alle kræftformer kan sprede sig til hjernen
Alle kræftsygdomme kan i princippet sprede sig til hjernen. Men hjernemetastaser stammer oftest fra kræft i brystet, lunger, tyktarm, modermærke eller nyre. Det hænger til dels sammen med, at disse kræftformer er nogle af de hyppigste.

De fleste hjernemetastaser opdages hos mennesker, som i forvejen har en kendt kræftsygdom.

Men det sker også, at man opdager metastaser i hjernen, uden at den oprindelige kræftsygdom er diagnosticeret. Når det sker, plejer man at blive undersøgt og udredt nærmere for at få at vide, hvor metastasen stammer fra, og herefter blive behandlet for den primære kræftsygdom.


Læs alt om hjernemetastaser

Hjernemetastaser – forsiden

 

Hvis kræften kommer igen

To kvinder sidder med ryggen til på en bænk i en park og taler sammen

Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.

Hvis kræften er kommet igen


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende