Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Duktalt karcinom in situ (DCIS) – celleforandringer i brystet

Ved DCIS er celler i brystets mælkegange begyndt at ændre sig. De ændrede celler findes alene i mælkegangene og har ikke spredt sig til det omgivende brystvæv. Celleforandringerne er ikke kræft, men kan i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. DCIS behandles ofte med brystbevarende operation.

I forstørrelsesglasset ses en af brystets mælkegange, den grønne plet er celleforandringer.

Celleforandringer er ikke brystkræft

Ved DCIS er celler inde i nogle af brystets mælkegange (på engelsk ducts) begyndt at ændre sig og blive unormale. De ændrede celler findes alene i mælkegangene og har ikke spredt sig til det omgivende brystvæv.

Om DCIS

Sammenhængen mellem DCIS og brystkræft er ikke helt afklaret, men det skønnes, at hvis man ikke bliver opereret, vil mellem 30-50 pct. af kvinder med DCIS udvikle brystkræft inden for en 10-års periode.

Man kan beskrive DCIS som celleforandringer, der med tiden kan udvikle sig til brystkræft. Ved brystkræft er kræftcellerne vokset gennem mælkegangene og ind i det omgivende brystvæv og kan derefter sprede sig til lymfeknuderne eller andre dele af kroppen.

Prognosen efter behandling for DCIS er god. Fjernelse af brystet medfører tæt på 100 pct. lokal sygdomskontrol.

De fleste tilfælde af DCIS ses hos kvinder efter overgangsalderen. Gennemsnitsalderen er godt 60 år.

To kvinder og en mand taler sammen ude på en terasse

Nogle kvinder bliver forskrækkede, når de får at vide, at de har celleforandringer i brystet. Det er dog vigtigt at huske, at celleforandringer ikke er kræft, og at fremtidsudsigterne er rigtig gode.

Statistik

Ca. 450 kvinder i Danmark får hvert år konstateret DCIS.

Mænd kan også udvikle DCIS, men det er ekstremt sjældent.

Undersøgelse og diagnose

DCIS opdages som regel ved mammografi, når man bliver screenet for brystkræft. Det er kun sjældent, at man kan mærke en knude. På mammografi viser DCIS sig typisk som karakteristiske områder med små forkalkninger.

Hvis der er mistanke om DCIS ved mammografi, får man taget nogle små røntgenvejledte vævsprøver af området med forkalkninger.

Hvis man ikke bliver screenet, viser DCIS sig hyppigst med symptomer i form af en mærkbar knude i brystet, væske fra brystvorten eller som eksem/sår på brystvorten, der kan skyldes en særlig type af forstadier til brystkræft kaldet 'Paget's disease'.

Faktorer, der øger risikoen for, at DCIS kan udvikle sig til brystkræft

Der er en række faktorer, der øger risikoen for, at DCIS kan udvikle sig til brystkræft:

DCIS er udbredt i et stort område af brystet
undersøgelse i mikroskop viser aggressivt udseende celler
man er yngre end 45 år ved diagnosen af DCIS
familiær disposition til brystkræft

Ud fra disse faktorer kan lægerne vurdere, om der er tale om DCIS, der med større eller mindre sandsynlighed vil sprede sig ud i det omkringliggende brystvæv og komme igen efter behandling. Ved at vurdere de prognostiske faktorer kan lægerne vælge den bedst egnede behandling.

Jeg turde ikke tro på, at der ikke var tale om kræft. Ventetiden var skræmmende. 12 dage efter operationen var der svar. Det var en stor lettelse, da overlægen på kræftafdelingen sagde, at de ikke havde fundet kræftceller i min knude. Det var fantastisk.

Her i foråret skal jeg i gang med rekonstruktionen af mit bryst. Det bliver et langt forløb, der vækker minder om den uvished, jeg stod i, da jeg fik fjernet knuden i efteråret.
Kvinde med DCIS

Behandling af DCIS

Brystbevarende operation er standardbehandling af DCIS. Det kan dog være nødvendigt at fjerne hele brystet, hvis man har udbredte forandringer i brystet. Da DCIS betragtes som en enkeltsidig lidelse, skal det andet bryst ikke behandles.

Der er ikke påvist bedre overlevelse efter fjernelse af brystet (mastektomi) i forhold til brystbevarende operation.

Det er standard, at man får supplerende strålebehandling efter en brystbevarende operation for DCIS.

Brystbevarende operation (lumpektomi)

Brystbevarende operation er standardbehandling af DCIS, når:

DCIS er lokaliseret (ikke udbredte forandringer)
det kosmetiske resultat kan forventes at være tilfredsstillende
man accepterer efterfølgende strålebehandling

Ved en brystbevarende operation fjernes hele det mistænkte område med en kant af normalt væv omkring. Hvis der er mikroforkalkninger, bliver det fjernede væv altid røntgenfotograferet for at sikre, at de mistænkte partier set på mammografien er taget med.

Der kan være en risiko for, at man skal opereres igen, da det under operationen er vanskeligt at fastsætte grænse mellem rask brystvæv og området med celleforandringer.

DCIS spreder sig ikke, men hvis DCIS har dannet en knude, og lægen har mistanke om, at der kan være egentlige kræftceller til stede i området med DCIS, får man undersøgt skildvagtslymfeknuden. Ved hjælp af skildvagtsknude-teknikken (sentinel node) bliver man i så fald undersøgt for spredning til lymfeknuderne i armhulen.

Læs mere om operationen og se billeder af kvinder, som har fået en brystbevarende operation. Teksterne finder du på siderne om behandling af brystkræft:

Brystbevarende operation (lumpektomi)

Strålebehandling er standard efter brystbevarende operationen

Efter brystbevarende operation for DCIS er strålebehandling standard. Strålebehandlingen er forebyggende og har det formål at slå eventuelle kræftceller eller andre celleforandringer ihjel. Strålebehandlingen tage typisk tre uger.

Strålebehandling efter brystbevarende operation halverer risikoen for tilbagefald af DCIS og/eller brystkræft i brystet, men der findes ikke undersøgelser, der viser, at strålebehandling har effekt på overlevelsen.

Forandring i huden og brystet efter strålebehandling

Efter strålebehandling kan huden ændre sig, der hvor man har fået stråler. Lige efter strålebehandlingen vil huden på brystet ofte være rød og øm. Der kan også dannes sår. Hudgenerne kan tage til de første par uger efter strålebehandlingen, men vil så gradvist forsvinde i løbet af nogle uger.

Senere kan brystet få en fastere konsistens end det andet bryst, og huden kan også være lidt mørkere. Den mørkere farve aftager gradvist, men kan godt vare flere år. Hos nogle bliver huden rødsprængt og føles tykkere. Der er oftest en blivende følge, hvis den opstår.

Læs mere om strålebehandling af brystet. Teksten finder du på siderne om behandling af brystkræft:

Strålebehandling af brystkræft og forstadier til brystkræft

Operation med fjernelse af brystet (mastektomi) og rekonstruktion af brystet

Mastektomi anvendes som regel som behandling af DCIS når:

DCIS-forandringerne er store og/eller findes flere steder i brystet
det kosmetisk resultat ved lumpektomi ikke forventes at blive tilfredsstillende
man ikke kan tåle eller acceptere strålebehandling
man har risikogivende BRCA1- eller BRCA2-genvarianter, der taler imod lumpektomi

Yngre kvinder har oftere mere udbredte forandringer og får derfor relativt oftere foretaget mastektomi.

Ved mastektomi får man fjernet hele det syge bryst. Ved mastektomi for DCIS bliver man altid undersøgt ved hjælp af sentinel node metoden ved operationen.

Ved en mastektomi bliver man oftest tilbudt samtidig eller efterfølgende rekonstruktion af brystet.

Det er almindeligvis ikke nødvendigt at få strålebehandling efter fjernelse af hele brystet pga. den meget lille risiko for tilbagefald.

Læs mere om mastektomi og rekonstruktion af brystet. Teksterne finder du på siderne om behandling af brystkræft:

Fjernelse af hele brystet (mastektomi)

Hjælp til at beslutte den rette behandling

Måske vil du i dit forløb opleve at skulle vælge mellem forskellige muligheder for behandling for forstadier til brystkræft. Det er vigtigt at kende dine muligheder for behandling, dens effekt, og hvordan behandlingen kan påvirke din livskvalitet.

Få hjælp til at træffe beslutninger om behandling med det nationale beslutningsværktøj, der er udviklet af DBCG og Kræftens Bekæmpelse:

Beslutningsstøtteværktøj

Kontrol efter behandling af DCIS

Efter behandling for DCIS bliver du som regel tilbudt at møde til kontrol på kirurgisk afdeling i 1 år efter operationen.

Man bliver undersøgt forskelligt afhængigt af ens alder, og hvilken operation man har fået foretaget:

Under 50 år

Årlig klinisk mammografi frem til 50-årsalderen. Herefter overgår man til det offentlige screeningsprogram.

50 år eller ældre

Efter mastektomi: Screeningsmammografi af modsatte bryst hvert andet år.

Efter lumpektomi: Klinisk mammografi 18 måneder efter operationen. Herefter tager lægen stilling til, om man skal overgå til screeningsmammografi.

Hvis man får DCIS igen efter lumpektomi, bliver man som regel tilbudt behandling med fjernelse af brystet.

Gode råd til bivirkninger efter behandling

Nogle patienter kan opleve gener efter operation i form af smerter, føleforstyrrelser eller nedsat bevægelighed af arm/skulder på den opererede side. Det anbefales, at du taler med din egen læge eller hospitalslægen om dette og blive henvist til kommunal genoptræning.

Det er naturligt at blive bekymret, men vigtigt at huske, at DCIS ikke er kræft

Nogle kvinder bliver meget forskrækkede over diagnosen og usikre på fremtiden. Det er naturligt at opleve bekymringer, men det er vigtigt at forstå, at DCIS ikke er kræft, og prognosen er rigtig god. Mange kan have glæde af at tale med andre i samme situation eller gennem egen læge bliver henvist til en psykolog.

Her kan du få hjælp:

Hvis du er bekymret eller har spørgsmål til celleforandringer i brystet, kan det være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud