Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Inden du siger ja til et forsøg, så brug lidt tid på at overveje, om forsøgsbehandling er noget for dig. Der er både fordele og ulemper ved forsøgsbehandling, og det kræver også noget af dig som patient. Læs derfor om forsøget inden, og tal også gerne med dine pårørende eller en god ven om det.
Kommer du med i et forsøg, kan du altid stoppe, når du vil. Både hvis du lige er startet, eller hvis du har været med i længere tid. Lige meget hvad, vil ingen bebrejde dig, hvis du vælger at stoppe i forsøget. Og det vil ikke stoppe din eventuelt videre kræftbehandling.
Vælger du at komme med i et forsøg:
Derudover bliver du ofte fulgt tættere og længere af læger og sygeplejersker end andre patienter. Det sker for at lægerne kan følge med i, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, og hvilke bivirkninger de får.
Det betyder, at du tit som forsøgsdeltager:
De øgede kontroller kan både være en fordel og en ulempe. Nogle bliver mere rolige af at gå til flere kontroller og tjeks. Andre bliver mere bekymrede. Kun du har en ide om, hvordan disse hospitalsbesøg vil påvirke dig.
Du skal være indstillet på, at undersøgelserne kan være tidskrævende, og at du oftere skal på hospitalet og bruge mere tid på transport. Du skal måske også lave noget papirarbejde, f.eks. spørgeskemaer.
I første omgang tænkte jeg mest på, hvad jeg selv kunne få ud af det. Jeg havde hørt om immunterapi og vidste, at det har god effekt på dem, der har modermærkekræft. Tænk nu, hvis jeg fik det, og det kunne gøre en forskel… på sigt.
Jeanette, brystkræftpatient og forsøgsdeltager
Mange deltager for at hjælpe forskningen. Når du er med i et forsøg, er du med til udvikle nye behandlinger, der måske en dag kan hjælpe andre kræftpatienter. Alle behandlinger er startet som forsøgsbehandlinger.
De fleste deltager også i håb om at få det bedre, leve længere eller blive kureret for deres sygdom. Det er dog ikke alle forsøgsbehandlinger, der gør hvad vi ønsker, selv om vi altid håber på det.
Tal gerne med din forsøgslæge om, hvad forsøgsbehandlingen prøver at opnå. Om den for eksempel skal fjerne kræften, bremse kræftens vækst eller give færre bivirkninger end den normale behandling. Og om forsøget er et fase 1 forsøg, der skal finde den bedste dosis, eller et fase 3 forsøg der skal sammenligne ny og gammel
behandling:
Husk, det er frivilligt at deltage i forsøgsbehandling, og det er ok at sige nej. Tilbyder lægen dig forsøgsbehandling, og ønsker du ikke at deltage i forsøget, får du altid tilbudt den bedst mulige standardbehandling,hvis der findes en.
Læs her om, hvad lægerne skal informere dig om og om den skriftlige patientinformation, du skal have inden forsøget. Find også spørgsmål du kan stille din læge, hvis han eller hun foreslår en forsøgsbehandling, eller hvis du selv har fundet et forsøg, du kunne tænke dig at deltage i.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17