Gå til sygdomsliste

Skru ned for solen

'Skru ned for solen' - også kendt som Solkampagnen. Solkampagnen blev iværksat i forsøget på at nedbringe antallet af tilfælde af kræft i huden blandt danskerne gennem oplysning om fornuftig soladfærd.

Kræft i huden er den hyppigste kræftdiagnose

Kræft i huden er den hyppigste kræftdiagnose i Danmark. Betegnelsen dækker over to typer kræft - nemlig almindelig hudkræft og modermærkekræft.

Begge kræftformer har været i voldsom stigning i de seneste 30 år. Mere end 207.000 danskere lever med kræft i huden. Der konstateres hvert år ca. 16.500 nye tilfælde af almindelig hudkræft og ca. 2.500 nye tilfælde af modermærkekræft.

Med Solkampagnens solråd er det heldigvis let at forebygge kræft i huden.

Baggrund for kampagnen

Heldigvis kan op til 90 % af disse kræfttilfælde forebygges med fornuftig soladfærd. Solkampagnen blev derfor iværksat i forsøget på at nedbringe antallet af tilfælde af kræft i huden blandt danskerne gennem oplysning om fornuftig soladfærd.

Med sloganet "Skru ned for solen" og de 3 solråd: skygge, solhat, solcreme er kampagnen tænkt som en venlig håndsrækning.

Læs mere om solbeskyttelse

Viden skal ud til alle

Det er Kræftens Bekæmpelse mål at nå ud til alle danskere.

Solkampagnens budskaber kommunikeres ad mange forskellige kanaler

Kampagnens overordnede formål er at gøre den gode soladfærd nem og naturlig ved at klæde danskerne på med viden om hensigtsmæssig adfærd i solen.

Solkampagnen blev lanceret i 2007..

Kampagnens mange målgrupper

Kampagnen sætter fokus på en hensigtsmæssig soladfærd på en lang række niveauer - lige fra den enkelte dansker til udvalgte risikogrupper som eksempelvis børn og unge.

Derudover arbejder kampagnen også på et strukturelt, politisk og nationalt niveau.

Dokumentation, evaluering og afrapportering

Al information, der indgår i Solkampagnens forskellige kommunikationsindsatser, er baseret på valid og veldokumenteret international forskning.

Dokumentationen og evalueringer er desuden essentiel for at kunne måle, om kampagnen fører til adfærdsændringer i den danske befolknings solvaner.

Læs mere om vores undersøgelser og evalueringer

Andre nyttige links:

Faktaark om solbeskyttelse i Danmark (pdf)
Faktaark om solbeskyttelse til børn (pdf)

 

Uv-armbånd tilbagetrækkes

Der er sket en fejl i produktionen af vores uv-armbånd, der er solgt via Matas.
Fejlen er ikke skadelig, men armbåndene virker ikke efter hensigten.
Matas har intet ansvar for fejlen, men du kan returnere købte armbånd hos Matas.

Læs mere om tilbagetrækningen

Uv-indeks app

Hent Solkampagnens app til din smartphone. Så kan du se det aktuelle uv-indeks for over 1. mio. lokationer i hele verden og få automatiske påmindelser, når dagens uv-indeks i din favoritby bliver 3 eller derover.

Læs mere om UV-INDEKS appen