Gå til sygdomsliste

Solbeskyttelse

Solbeskyttelse kan forebygge kræft i huden. Op imod 90% af alle tilfælde af hud-og modermærkekræft kan forebygges, hvis man beskytter sig mod uv-stråling fra den naturlige sol og undgår solarier.

Solråd

Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Solkampagnens tre solråd:

  • Skygge
  • Solhat
  • Solcreme

Derudover anbefaler Solkampagnen, at man undlader at gå i solarium. Følger man disse råd kan man nedsætte din udsættelse for uv-stråling, undgå solskoldninger og forebygge kræft i huden på længere sigt. 

Print folder med solrådene (pdf)

Solbeskyttelse forebygger kræft især hos børn

Risikoen for at udvikle kræft i huden er både betinget af, hvor mange solskoldninger man får, men også den samlede mængde uv-stråling, man udsættes for gennem livet.

Solbeskyttelse er særlig vigtigt i forhold til børn, da celledelingen sker hyppigere i barn- og ungdommen, idet kroppen er unger udvikling, hvorfor børn og unge er særlige udsatte, når de udsættes for uv-stråling - både fra den naturlige sol, men også fra solarier. Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, desto større risiko har barnet for at udvikle kræft i huden senere i livet. 

Faktaark om solbeskyttelse af børn (pdf)

Uv-indekset - hjælp til sikker solbeskyttelse

Uv-indekset er en god hjælp til at finde ud af, hvornår man skal beskytte sig mod solens stærke stråler. Er uv-indekset 3 eller derover, skal du bruge solbeskyttelse. Den største koncentration af uv-stråling falder mellem klokken 12 og 15.

Hvad er uv-stråling?

Med Solkampagnens nye uv-app (UV-INDEKS) kan du tjekke uv-indekset, både på din nuværende position, men også andre steder i verden. Derudover kan du tage hudtypetesten, samt få gode råd og vejledning om solbeskyttelse. 
Læs mere om uv-indekset og appen UV-INDEKS her. 

Følg solrådene og få nok D-vitamin

Solkampagnen anbefaler, at vi skruer ned, men ikke slukker for solen. Sollys er vigtigt - ikke mindst på grund af vores behov for D-vitamin.

D-vitamin dannes, når solens uv-stråler rammer huden. Selvom man omgås solen med omtanke, bruger solcreme og opholder sig i skyggen mellem kl. 12 og 15, får man stadig sin nødvendige dosis D-vitamin.

  • Kroppen danner nok D-vitamin, hvis blot man er ude i solen i 10-20 minutter 3 gange om ugen.
  • Om sommeren får vi opfyldt vores D-vitamin-lager. Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen. 

Læs mere om D-vitamin og sol

Hvis du bliver solskoldet
Har du været for længe ude i solen og er blevet forbrændt, kan du desværre ikke fjerne den skade, der er sket på huden. Men her er nogle gode råd, du kan følge for at lindre de gener, der hører med en solskoldning.

  • Hold dig væk fra solen indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk.
  • Drik rigelige mængder vand
  • For at lindre, kan man køle det solskoldede område med lunken (cirka 25 grader) vand i en halv til en hel time. Vær forsigtig med børn, som kan blive meget afkølede
  • Smør jævnligt med fugtighedscreme
  • Hvis du er blevet så forbrændt, at huden er helt mørkerød, anbefaler vi, at du søger læge.
  • Overvej at søge læge, hvis du eller dit barn er blevet svært forbrændt af solen.

Det er dernæst vigtigt, at du holder øje med forandringer i din hud på hele kroppen i lang tid efter en forbrænding. Bliv klog af skade og sørg fremover for altid at følge solrådene: Skygge, solhat og solcreme.

Andre nyttige links:

Faktaark om solbeskyttelse i Danmark (pdf)

 

Uv-armbånd tilbagetrækkes

Der er sket en fejl i produktionen af vores uv-armbånd, der er solgt via Matas.
Fejlen er ikke skadelig, men armbåndene virker ikke efter hensigten.
Matas har intet ansvar for fejlen, men du kan returnere købte armbånd hos Matas.

Læs mere om tilbagetrækningen

Uv-indeks app

Hent Solkampagnens app til din smartphone. Så kan du se det aktuelle uv-indeks for over 1. mio. lokationer i hele verden og få automatiske påmindelser, når dagens uv-indeks i din favoritby bliver 3 eller derover.

Læs mere om UV-INDEKS appen