10-01-2024

Farvel fra alliancen

Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed afsluttes med en stor konference på Christiansborg. Men arbejdet mod social ulighed i sundhed fortsætter. Læs om alliancens resultater og find materialer til det videre arbejde med ulighed i sundhed.

Efter fire år er den officielle tid for Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed nu slut. Ideen til alliancen blev født for fire år siden, da KL, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse og en række andre organisationer blev enige om, at ulighed i sundhed manglede både politisk og praktisk fokus. Siden har alliancen vokset sig stor og er blevet et unikt mix af 107 vidt forskellige aktører, der har arbejdet på mere end 210 projekter og initiativer til at fremme lighed i sundhed.

 Onsdag den 10. januar blev alliancens arbejde afsluttet og fejret med en stor konference på Christiansborg. Konferencen bød blandt andet på oplæg med forfatter Glenn Bech, en politisk debat om det fremtidige arbejde med social ulighed i sundhed og alliancens mange gode resultater blev præsenteret.

Hvad så nu?

Selvom den officielle tid for alliancen nu er slut og alliancesekretariatet lukkes, fortsætter mange af de gode samarbejder, projekter og initiativer i alliancen. 95 % af partnerne planlægger at have social ulighed i sundhed som et fokusområde efter alliancens ophør. Alliancesekretariatet anbefaler, at arbejdet med uligheden fortsætter.

Vil du videre mere om alliancens resultater og initiativer?

Så læs følgende materialer:

Afslutningsrapport for Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

Pamflet om Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

Seks skridt til mere social lighed i sundhed

Læs bl.a. et udsnit af alliancens resultater.

Praktiske informationer om alliancens afslutning

Materialer til det videre arbejde med social ulighed i sundhed vil være tilgængelige på alliancens hjemmeside frem til og med den 30. juni 2024. Fra 1. juli lukkes hjemmesiden og e-mailadressen kontakt@ulighedisundhed.dk.

Alliancens afslutning betyder, at der ikke vil blive sendt flere nyhedsbreve i alliancen, og at det ikke længere vil være muligt at få publiceret nye materialer eller informationer på alliancens hjemmeside.

 

 

Af Sarah Auener Sidst ændret: 10.01.2024