Gå til sygdomsliste

Lokale sælger fysiske lodder til Støttelotteriet

Støtforeningen.dk og Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde, så lokale foreninger, sportsklubber, skoleklasser eller spejdergrupper kan sælge Støttelotteriet og tjene 25 % af salgsprisen til deres aktiviteter. Du kan derfor have købt fysiske lodder, af børn og unge, der har ringet på din dør - eller som du har mødt i dit nærmiljø.

Støt, spil og vind - så gør du en forskel for dit nærmiljø og kræftsagen. 

Bliv klogere på, hvordan samarbejdet mellem Støtforeningen.dk og Kræftens Bekæmpelses Støttelotteri fungerer

  • Hvem kan sælge lodder for Kræftens Bekæmpelses Støttelotteri?

    Svar:

    Alle foreninger, klubber og skoleklasser der samarbejder med Støtforeneingen.dk.

    Læs mere om mulighederne på Støtforeningen.dk

  • Hvordan betaler jeg for lodderne?

    Svar:

    Når du køber lodder til Støttelotteriet hos en af Støtforeningens sælgere, kan du betale med MobilePay. Dette er den eneste betalingsmulighed. Grunden til dette er

    • at så kender vi betaleren og kan give dig direkte besked, når du har vundet, samt sikre at du får din gevinst udbetalt
    • at øge sikkerheden omkring håndteringen af penge (ingen kontanter og efterfølgende afregning). MobilePay-betalingen går direkte til Kræftens Bekæmpelse, og vi afregner efterfølgende med de enkelte foreninger, klubber og skoleklasser
    • at minimere kontakten mellem flere hænder og dermed overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger ifm. Covid 19
  • Hvordan ved Kræftens Bekæmpelse, at jeg spiller med i Støttelotteriet?

    Svar:

    Når du betaler med MobilePay (og har tilvalgt ”Nethandel” i MobilePay app’en), får vi sammen med transaktionen personoplysninger om betaleren.

    Læs Kræftens Bekæmpelses privatlivspolitik

  • Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse være sikre på, at de penge som foreninger, klubber og skoleklasser tjener går til deres almennyttige arbejde?

    Svar:

    • Hver forening, klub eller skoleklasse som ønsker at sælge lodder, skal først godkendes af Støtforeningen. Støtforeningen har mere end 12 års erfaring med at sælge lotteri via foreninger, klubber og skoleklasser og hver eneste der ønsker at sælge godkendes, før de kan bestille lodder.
    • Fordi alt salg foregår digitalt, har vi helt styr på, hvem der har solgt hvilke lodder. Derfor kan vi spore alle lodder tilbage til den enkelte forening, hvis der skulle opstå tvivl om foreningens brug af de tjente penge. Dog udfører vi ikke nogen egentlig kontrol af dette. Men hver forening skal naturligvis overholde reglerne for aflæggelse af regnskab
  • Hvordan gør jeg, hvis jeg gerne vil sælge lodder til Støttelotteriet?

    Svar:

    Du kontakter Støtforeningen.dk, som skal godkende dig som sælger. Herefter får du et login til deres bestillingsside, og så er du stort set i gang.

    Kontakt Støtforeningen her

  • Hvordan kan jeg tjekke om jeg har vundet?

    Svar:

    Inde i lodpakken, du modtog i forbindelse med købet, finder du oplysninger om, hvornår trækningsresultatet offentliggøres. Fra den dato kan du gå ind på Tjek om du har vundet og indtaste dit kontrolnummer (som du også finder i lodpakken under dine lodnr.)

  • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har modtaget en lodpakke?

    Svar:

    Hvis du har købt lodder og betalt med MobilePay, kan du ringe til Kræftens Bekæmpelses kundeservice (tlf. 35 25 75 40),

    De kan hjælpe dig med at tjekke, om du har vundet. Hav gerne din MobilePay kvittering klar, når du ringer – den finder du i MobilePay app’en under menupunktet ”Aktivitet”.