Gå til sygdomsliste

Find svar på dit spørgsmål til lotteriet her!

  • Hvor mange vinder egentlig?

    Svar:

    Hvert år er der rigtig mange vindere i lotteriet. Heraf løber de 10 heldigste med en rund million skattefrie kroner.

  • Kan jeg købe lodder på nettet?

    Svar:

    Ja, du kan købe lodder på lotteri.cancer.dk


    Køb lodder  

  • Hvad går min støtte til?

    Svar:

    Når du spiller med i lotteriet, støtter du vores tre hovedformål:

    • Forskning
    • Forebyggelse og oplysning
    • Støtte til patienter og pårørende.

  • Får jeg direkte besked, når jeg vinder?

    Svar:

    Ja, alle vindere får direkte besked pr. brev.

  • Trækker I lod blandt samtlige fremstillede lodder?

    Svar:

    Notaren trækker kun lod blandt de solgte lodder.

  • Hvordan kan lotteriet være en af jeres vigtigste indtægtskilder, når I udlodder så store gevinster hver gang?

    Svar:

    Store gevinster sætter store drømme i gang. Og det giver mange lyst til at støtte kræftsagen gennem lotteriet. At spille med giver dig lidt en ’win-win situation’. For selv om du måske ikke vinder, er du altid sikker på, at kræftpatienterne og deres pårørende kommer til at nyde godt af din indsats.I 2023 gav lotteriet et samlet overskud på over 41 millioner kroner, som gik direkte til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse af kræft.

  • Hvorfor dropper I ikke de mange små gevinster?

    Svar:

    Vi får mange tilkendegivelser på, at de mange mindre gevinster er rare. Lidt på samme måde som de fleste af os har det med de 37 kr. på lottokuponen.

  • Kan jeg trække lotteriet fra i skat?

    Svar:

    Køb af lodder i et lotteri betragtes som varekøb, og er derfor ikke fradragsberettiget.

  • Er jeg medlem af Kræftens Bekæmpelse, når jeg spiller med i lotteriet?

    Svar:

    Nej, du er ikke medlem af Kræftens Bekæmpelse. Men vi er meget taknemmelige uanset hvordan, du vælger at give os din støtte.

  • Hvordan kan jeg betale til lotteriet?

    Svar:

    På det indbetalingskort, du har modtaget til lotteriet, kan du betale dine lodder via netbank eller i banken. 
    For at undgå fejl, når du betaler via netbank, er det vigtigt, at du er meget omhyggelig, når du taster den 16-cifrede tallinje. Læs mere på vejledningen bag på indbetalingskortet. 

    Du kan også vælge online betaling. Det kan du læse mere om her:

    Køb lodder online

    Hvis du har spørgsmål til fx betalingen af lotteriet, er du altid meget velkommen til at ringe til os på 35 25 75 40.

  • Kan jeg blive afhængig af at spille med i Støttelotteriet?

    Svar:

    Afhængighed af pengespil, hvor spilleren ikke er i stand til at begrænse sit spil, også selvom vedkommende godt kan se, at spilleadfærden ikke er hensigtsmæssig, kaldes ludomani. Støttelotteriet har en lang afviklingsperiode, og der er kun ti lotterier om året, så derfor vurderer vi, at risikoen for ludomani ved deltagelse i et eller flere lotterier ikke er ret stor. Oplever du, at det er vanskeligt at styre din trang til at spille, vil vi dog opfordre dig til at tage kontakt til StopSpillet, som er Spillemyndighedens rådgivning om spilafhængighed. Her kan du få hjælp og rådgivning af specialister om ansvarligt spil.