Gå til sygdomsliste

Hvad er hudkræft?

Almindelig hudkræft er en ondartet knude, der opstår i huden. Der er to hovedtyper af hudkræft - basalcellekræft og pladecellekræft. De mest almindelige tegn på hudkræft er en knude på huden eller en skællende plet. Almindelig hudkræft kan næsten altid helbredes.

Billede fra video om hudkræft

Hudkræft - kort fortalt

Hvad er hudkræft

Huden består af tre lag. Huden er vores største organ. Det vejer cirka 3 kilo og beskytter os om omverdenen.

Herunder kan du få et kort overblik over hudkræft med links til mere viden.

Om huden

Huden beskytter os mod omverdenen. Det er vores største organ og vejer cirka 3 kilo.

Om huden

Hvorfor får man hudkræft?

Den hyppigste årsag til almindelig hudkræft er ultraviolet stråling fra solen og fra solarier. Ultraviolet stråling kan også medføre udvikling af skællende røde pletter på huden (solkeratoser), som kan udvikle sig til hudkræft.

Ud over solens og solariers ultraviolette lys kan visse stoffer i arbejdsmiljøet, nogle former for virus og arvelige forhold have betydning for risikoen for at udvikle hudkræft.

Årsager til hudkræft

Modermærkekræft er ikke almindelig hudkræft

Det er vigtigt at skelne almindelig hudkræft fra modermærkekræft (malignt melanom). Modermærkekræft forekommer også hyppigt i huden, men er en helt anden og mere alvorlig kræfttype.

Modermærkekræft

Hudkræft
  • Pladecellekræft, som også hedder 'carcinoma spinocellulare'
  • Basalcellekræft, som også hedder 'carcinoma basocellulare'
  • Solkeratoser, som også hedder 'aktiniske keratoser'
  • Bowens sygdom

Sådan ser tegnene på hudkræft ud

Symptomerne på hudkræft er ofte en skællende plet eller knude på huden, som vokser og måske bløder eller bliver til sår, som ikke heler. Det er vigtigt at gå til læge, hvis du har mistanke om hudkræft; da behandlingen er lettere og kan føre til et mere tilfredsstillende resultat, jo tidligere i forløbet den startes.

Symptomer på hudkræft

Undersøgelser ved hudkræft

Ved mistanke om hudkræft får man undersøgt huden grundigt, og lægen tager måske også en vævsprøve.

Undersøgelser ved hudkræft

Diagnose og stadieinddeling af hudkræft

Man kan først stille diagnosen hudkræft, hvis en vævsprøve af knuden eller huden har vist, at der er tale om kræftceller.

De mest almindelige former for kræft i huden er basalcellekræft og pladecellekræft. Der findes også forstadier til pladecellekræft. De kaldes solkeratoser og Bowens sygdom. Forstadier er ikke hudkræft.

Diagnose og stadieinddeling af hudkræft

Behandling af hudkræft

Behandlingen afhænger af, hvilken type hudkræft der er tale om (basalcellekræft eller pladecellekræft), hvor udbredt sygdommen er, og hvor på kroppen den er placeret.

Behandlingen kan være afskrabning (curettage), operation, strålebehandling, behandling med creme efterfulgt af lysterapi (fotodynamisk terapi), creme, frysning eller i sjældne tilfælde piller.

Behandling af hudkræft

Få gode råd til at håndtere livet med hudkræft

Hudkræft er en meget fredelig form for kræft, og næsten alle kan forsætte et almindeligt liv, når behandlingen er slut. Dog skal man – som alle andre – huske at passe på solen. Følg linket herunder for at læse om, hvordan du bedst beskytter dig mod solen. Du kan også læse om almindelige reaktioner og andet, der kan være godt at være opmærksom på efter et kræftforløb:

At leve med hudkræft

Kontrol efter afsluttet behandling

Når behandlinger slut, skal man gå til kontrol i nogle år for at sikre, at kræften ikke kommer igen, og at der ikke udvikles nye områder med hudkræft.

Hvis man er blevet behandlet for basalcellekræft, vil man ofte blive tilbudt kontrol med jævne mellemrum i 1 år. Alt efter typen af basalcellekræft og hvor den har siddet, vil nogle forsætte i kontrol årligt, mens andre kan forsætte kontrollen hos egen læge eller selv kontrollere huden (specielt de første 5 år).

Hvis man er blevet behandlet for pladecellekræft, vil man ofte gå til kontrol efter 3, 6 og 12 måneder, og derefter med jævne mellemrum i op til 5 år.

Kontrol efter hudkræft

Hvad sker der, hvis kræften kommer igen

Selvom man er blevet behandlet for hudkræft, kan sygdommen vende tilbage. Behandlingen af tilbagefald afhænger af sygdommens art og tidligere behandling.

Tilbagefald af hudkræft

Hudkræft hos organtransplanterede

Personer med svækket immunsystem, f.eks. patienter som er organtransplanterede, har en øget forekomst af hudkræft.

Hudkræft hos organtransplanterede

Hudkræft i tal

Almindelig hudkræft er en hyppig kræftform i Danmark. Antallet af personer, der får stillet diagnosen almindelig hudkræft (både basalcelle- og pladecellekræft), er stigende.

I Danmark får cirka 12.000 personer om året basalcellekræft og cirka 2.550 pladecellekræft.

Statistik om hudkræft

Mere viden om hudkræft

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om hudkræft. 

Links om hudkræft


Læs alt om hudkræft

Hudkræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hudkræft" på Cancerforum.