Gå til sygdomsliste

Planlagt sygehusbehandling i udlandet

Ønsker du at få planlagt kræftbehandling på et sygehus i et andet EU/EØS-land kræver det en henvisning fra din læge og som udgangspunkt en forhåndsgodkendelse fra din region. Ambulant behandlerhjælp i udlandet kræver ikke en forhåndsgodkendelse.

Du har ret til gratis planlagt sygehusbehandling i udlandet i disse situationer:
  • Hvis du har søgt og fået en forhåndsgodkendelse af din region om behandling i et andet EU eller EØS land
  • Hvis du ønsker at bruge en henvisning fra din egen læge til at modtage ikke specialiseret behandling i et andet EU/EØS land, der ikke kræver indlæggelse på et behandlingssted

Hvis du vælger at rejse til et andet EU-land for at få kræftbehandling, der kræver indlæggelse på et sygehus, skal du have en henvisning fra en læge og som udgangspunkt indhente en forhåndsgodkendelse fra din region. Akut behandling, der opstår under dit ophold, kræver dog ikke en forhåndsgodkendelse

I særlige tilfælde kan regionen efter en konkret vurdering refundere dine udgifter, selvom du ikke er henvist til behandlingen.

Du skal være opmærksom på, at du ikke har ret til refusion, hvis den planlagte behandling kan tilbydes i Danmark inden for den maksimale ventetid.

Det blå sygesikringskort

Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke planlagt behandling, hvor formålet med opholdet alene er at modtage den pågældende behandling.



Regionen betaler for en del af behandlingen

Ofte skal du selv lægge ud for behandlingen på det udenlandske hospital og derefter søge refusion hos din region. Regionen refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster på et offentligt sygehus i Danmark. Hvis behandlingen koster mere, skal du selv betale merudgiften.

Udgifter til selve rejsen og opholdet dækkes ikke, ligesom udgifter til en eventuelt ledsager er for din egen regning. Der er heller ikke dækning for en eventuel hjemtransport fra udlandet til Danmark. Det kan derfor være en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og få oplyst, hvilken dækning du har i tilfælde af behov for hjemtransport.

Krav om forhåndsgodkendelse afhænger af behandlingen

Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten er betinget af forhåndsgodkendelse. Du kan se listen hos Sundhedsstyrelsen: 

Sundhedsstyrelsen

Søg om forhåndsgodkendelse 

Ansøgning sker via din bopælsregions hjemmeside, og hvis du har brug for hjælp til din ansøgning, kan du kontakte regionens patientvejleder. Typisk bliver du bedt om at sende: 

  • oplysninger om hvilket hospital, du er henvist til i Danmark
  • kopi af lægehenvisning
  • samtykke til at de kan indhente yderligere helbredsoplysninger
  • en beskrivelse af det udenlandske behandlingssted og behandlingen
  • et prisoverslag for behandlingen
  • den forventede dato for behandlingen

Du skal have svar på din ansøgning inden for to uger

Hvis regionen har fået alle de relevante oplysninger for sagen, skal de træffe en afgørelse senest to uger efter de har modtaget din ansøgning.

Giver regionen dig et afslag på en forhåndsgodkendelse eller afslag på refusion, kan du klage til Styrelsen for Patientklager.

Du skal være opmærksom på, at klager over selve behandlingen eller krav om erstatning skal rettes til myndighederne i det land, du modtager din behandling i. Her kan du derfor ikke klage til Styrelsen for Patientklager eller søge erstatning hos Patienterstatningen.

Du kan læse mere om dine muligheder for at få sundhedsydelser efter EU-reglerne på Sundhed - og Ældreministeriets hjemmeside:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs også:

Læs mere om tilskud til behandling i udlandet på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: 

Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs om dine rettigheder, når du er i behandling for kræft:

Rettigheder under behandlingen

Mød andre i samme situation

I patientforeningen Netku - Netværk for Kræftbehandling i Udlandet - kan du få rådgivning og møde andre patienter, som har valgt behandling i udlandet. Læs mere på patientforeningens hjemmeside:

Patientforeningen Netku


Læs alt om behandling i udlandet:

Behandling i udlandet

 

Om kræftsygdomme

Nærbillede af celler

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling ved de forskellige kræftsygdomme:

Kræftsygdomme


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud