Gå til sygdomsliste

Personlige fortællinger og blogs

Her finder du kræftpatienter og pårørendes personlige historier om at leve med kræftsygdommen.

Der er lige så mange måder at tackle kræftsygdommen på, som der er kræftpatienter. Her kan du få inspiration. 

De personlige fortællinger er sorteret efter sygdom.

Generelt om kræft

Podcast: Sorgen Som Springbræt

Emilie Kierkegaard deler sin historie og sine oplevelser omkring at miste en forælder til kræft. Podcasten handler om sorgen, der opstår som følge af denne sygdom, og hvordan man som ung kan bearbejde det og komme over på den anden side:

Apple Podcast

Spotify


Bugspytkirtelkræft

Bugspytkirtelkræft - "Når du går gennem helvede, så bliv ved med at gå!"

En mand fortæller om sin kones sygdomsforløb og om at blive ved med at tro og kæmpe for at blive sygdomsfri.

Læs fortællingen (pdf)

Brystkræft

laura

Brystkræft - Lauras fortælling

På et 'padlet' beskriver Laura om sit brystkræftforløb. Her kan du blandt andet læse om forløbet og hendes tanker. Du kan også finde gode råd, bivirkninger, tjeklister og meget andet. 

Besøg Lauras padlet


Clara

Brystkræft - Mettes blog

Mettes mor fik konstateret brystkræft med spredning til lymferne i efteråret 2018. På hendes blog deler hun kronologisk forløbet, tankerne og sårbarheden som pårørende til kræftpatient. Bloggen henvender sig til både pårørende og kræftramte, idet Mette uddyber hele forløbet, så alle kan følge med.

Besøg Mettes blog


Lones blog om brystkræft

Brystkræft - Lones blog

Lone er 43 år, har et barn og bor i Kbh. I maj 2019 fik hun brystkræft – en stor tumor og spredning til lymferne. I hendes blog kan du læse om forløbet, fra hun finder knuden, til diagnose og forhåbentlig helbredelse. Lone beskriver de undersøgelser og behandlinger, hun går igennem, og giver også et indblik i, hvad der sker i hovedet på én, der har fået brystkræft.

Besøg Lones blog


Personlige fortællinger og blogs

Brystkræft med spredning - Ullas blog

Ulla fik konstateret brystkræft i sommeren 2016 og blev erklæret rask i foråret 2018. I sommeren 2018 vendte kræften tilbage i form af brystkræft med spredning til bl.a. lever og lunger. På bloggen postes om stort og småt, om livet med kræft og om både godt og skidt i hverdagen: Opladning af psykiske batterier, dragebådssejling, netværk med andre kræftramte og bivirkninger ved både kræft og kemo.

Besøg Ullas blog


Carina

Brystkræft - Carinas blog

I starten af 2016 fandt Carina ud af, at hun havde brystkræft. Hun deler sin brystkræfthistorie og fortæller desuden om hverdagens op- og nedture.

Besøg Carinas blog


Trine Amazon

Brystkræft og bryst-rekonstruktion - Trines blog

Trine fik i 2017 fjernet sit venstre bryst i forbindelse med sin behandling for brystkræft. Trine har valgt ikke at få rekonstrueret sit bryst og sætter i sin blog fokus på netop dén beslutning, idet hun ønsker at åbne op for et emne, der ellers kan være tabubelagt og præget af bestemte skønhedsidealer- og normer. Bloggen handler også om at gå igennem et kemoforløb, at bekæmpe brystkræft og ikke mindst om at tage kontrol i sit eget liv. 

Besøg Trines blog


Camilla Bested

Brystkræft - Christinas blog

Christina fik brystkræft i en alder af 27 år, og på hendes blog sætter hun fokus på det at være smuk med cancer. Hun skriver om make-up og styling med det formål at kunne give noget videre til andre.

Besøg Christinas blog



Forebyggende behandling - Karinas hjemmeside

Karina har fået fjernet begge bryster forebyggende, da hun bærer et arveligt gen for brystkræft. Efterfølgende har hun fået rekonstrueret brysterne.

Besøg Karinas hjemmeside

Hjernekræft

Hjernetumor (PNET) - Bo Hansens fortælling

Bo Hansen fortæller historien om sin søn, der har haft kræft. Benjamin fik konstateret den sjældne tumorart PNET som 7-årig. Med ord og billeder beretter faren om behandling i både Danmark og USA og om udfordringerne som familie, når et barn får kræft.

Læs fortællingen (pdf)

Hoved-/halskræft

https://henrik.videokanal.dk/category/forhistorien/

Halskræft - Henriks blog

På bloggen fortæller Henrik om, hvordan han fik sin diagnose og beskriver i både ord og video om undersøgelser og behandling.

Besøg Henriks blog


Kræft i mandlerne

I begyndelsen af 2019 fandt Daniel ud af, at han havde kræft i den ene mandel, der skyldtes HPV. På sin blog fortæller han om sit sygdomsforløb og eftervirkninger af behandlingen. Bloggen er skrevet på engelsk.

Besøg Daniels blog

Leverkræft

Cancerfamilie.dk

Leverkræft - Karens blog

Karen er mor til Esther, der har leverkræft. På bloggen Cancerfamilie.dk fortæller Karen om sin hverdag med at behandle og tage vare på Esther.

Besøg Karens blog

Lymfekræft

Lymfekræft - Carstens videoblog

Carsten, der kalder sig selv Kemo Carsten, fortæller om livet med lymfekræft, når man både har kone og børn. Samtidigt bruger han en del humor for at bløde fortællingerne lidt op.

Besøg Carstens videoblog


Lymfekræft - Emmas blog

Emma er 22 år og fik i 2017 konstateret lymfekræft. I foråret 2018 er hun ved at være færdig med sin behandling. På sin blog skriver hun om, hvordan hun oplever sit behandlingsforløb med kemo, stråling og alt derimellem - ikke mindst om de tanker og følelser, der følger med undervejs. 

Besøg Emmas blog


Lymfekræft - Pernilles blog

Pernille fortæller på bloggen om sin historie med lymfekræft, og sine oplevelser med behandlingen.

Besøg Pernilles blog


Prostatakræft

Prostatakræft - Steens blog

Steen viser billeder på sin blog om sin behandling for prostatakræft

Besøg Steens blog


Prostatakræft - Jens' fortælling

Jens fortæller om sit forløb med prostatakræft, og hvordan behandlingen er foregået.

Læs fortællingen (pdf)

Sarkomkræft

Sarkomkræft - Rikkes blog

Rikke giver på bloggen et indblik i hendes liv med sygdommen sarkomkræft og behandlingen.

Besøg Rikkes blog


På sin blog fortæller Nick om livet med "synovialt sarkom". Lige fra hvordan det blev opdaget, undersøgelser, behandling, genoptræning, samtaler med læger, hygge med familien og alt derimellem. 

Besøg Nicks blog

Testikelkræft

Testikelkræft - Dokumentar: Er du mand uden kugler?

Chris fra Tv Glad møder standup-komikeren Geo til en omgang træning og en snak om dét, de har til fælles: At have haft testikelkræft.

Se dokumentaren

Spiserørskræft

Billede af forfatteren

Schwanom på spiserøret - Digtsamlingen ’Kræftanstrengelser’

”Jeg håber, at digtene kan give dig og dem, du holder af, et billede på det livsvilkår, som alle os med kræft og anden alvorlig sygdom må leve med", siger forfatteren 

Læs Kaare Jepsens digtsamling (pdf) 

Æggestokkræft

Billede af forfatteren Karin Rigas

Personlig fortælling om æggestokkræft

Karin skriver om et langt og til tider barskt og intenst sygdomsforløb med æggestokkræft. Karin har et optimistisk sind og går ind i forløbet med humor og viljestyrke. Til sidst i bogen kommer hun med gode råd til andre kræftpatienter.   

Den ubekymrede kræftpatient (pdf) 


Del dine tanker og erfaringer med andre

Har du erfaringer med kræft, enten som pårørende eller patient, kan du komme i kontakt med andre patienter og pårørende i vores debatforum

Cancerforum

Kan din personlige fortælling hjælpe andre i samme situation?
Så kan du sende et link eller en fil til cancerdk@cancer.dk

 

Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud