Klinisk kræftforskning

Formål med klinisk forskning

Formålet med klinisk kræftforskning er at få nye forskningsresultater fra laboratoriet afprøvet på patienter med det formål at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder for kræftsygdomme.

Klinisk forskning er det, der foregår, inden et nyt lægemiddel eller en ny måde at behandle på kan blive godkendt og taget i brug som standardbehandling. Det er her, man får svaret på, hvad der virker bedst og på hvem.

Forskerne leder efter behandlinger, der virker bedre - eller som giver færre bivirkninger - end de behandlinger, man allerede kan tilbyde. Klinisk forskning kaldes også for eksperimentel behandling eller forsøgsbehandling.

Den kræftforskning, der foregår på de eksperimentelle afdelinger på hospitalerne, er også klinisk forskning. Her er det typisk såkaldt fase 1 afprøvninger af nye lægemidler, som tilbydes patienter, der inden har prøvet de godkendte behandlinger, der findes, uden at det har hjulpet.

Her kan man få det første sikre fingerpeg på, om et nyt lægemiddel virker lige så godt mod kræftceller inde i et menneske som mod kræftceller i petriskåle eller forsøgsdyr.

Eksempler på de kliniske forskeres arbejde:

• Overlever lungekræftpatienter længere, hvis de får den ene kombination af behandlinger frem for den anden?
• Kan man undgå visse senfølger ved strålebehandling og samtidig få bugt med kræften, hvis patienten får flere behandlinger med lavere stråleintensitet?

Metoder i klinisk forskning

Målet med klinisk forskning er at undersøge, om en ny behandling giver bedre resultater, end den måde man tidligere har behandlet på. For at tage eksemplet med forskning i, om allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi, vil man her give en gruppe patienter standard-kemoterapi, mens en anden får standard-kemoterapi plus allergi-medicin.

 Det gør man ofte gennem lodtrækningsforsøg. Her deler man med lodtrækning typisk patienterne op i to grupper:

• Den eksperimentelle gruppe
• Kontrolgruppen
   

I den eksperimentelle gruppe bliver patienterne f.eks. behandlet med f.eks. en ny type medicin, mens patienterne i kontrolgruppen får standardbehandling.  

Forskerne sammenligner så resultatet af de to typer behandling for at se, hvilken behandling der virker bedst eller giver færrest bivirkninger.  

Nogle mennesker frygter at få placebo, hvis de deltager i et forsøg. Men i kræftforsøg vil man næsten altid få behandling, hvis der findes en kendt behandling.

Så i de tilfælde får man enten den bedste standardbehandling, eller en ny, og muligvis mere effektiv, behandling. Og patienterne i kontrolgruppen bliver fulgt og kontrolleret lige så ofte og omhyggeligt, som patienterne i gruppen, der får forsøgsbehandlingen. Du kan læse mere om lodtrækningsforsøg her:

Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Eksempler på resultater inden for klinisk forskning 

Der bliver løbende godkendt nye former for medicin, der forinden er blevet afprøvet i kliniske forsøg.

F.eks. blev en ny form for immunterapi med lægemidlet lambrolizumab (Keytruda®) i 2014 godkendt til behandling af modermærkekræft. Og nu kører der så forsøg med patienter med andre typer kræft, der får lægemidlet i kliniske studier.

Der kører på verdensplan mange tusind kliniske forsøg hele tiden. De fleste kliniske kræftforsøg der foregår i Danmark, kan du læse om i Kræftens Bekæmpelses database over danske forsøgsbehandlinger:

Find aktuelle forsøgsbehandlinger i Danmark