Biologisk kræftforskning

Formål med biologisk forskning

Formålet med biologisk forskning er at kende kroppens celler bedre. Ved at finde de steder, hvor kræftceller adskiller sig fra normale celler, er målet at forbedre behandlingen af kræftsygdomme.  

Biologiske kræftforskere studerer blandt andet genetiske forandringer i kræftcellen og immunforsvarets manglende evne til at bekæmpe de syge celler.

Metoder i biologisk forskning

Konkret foregår en del af forskningen i laboratorier blandt reagensglas, pipetter og celleprøver. I laboratorierne bliver forskellige typer kræftceller dyrket i små flasker. Her kan forskerne tilsætte stoffer, som påvirker signalveje og egenskaber i cellerne. På den måde kan forskerne finde ud af, hvordan kræftcellerne fungerer, og hvor deres svagheder er.

En del forskning foregår ved at studere kræftceller, som er blevet modstandsdygtige overfor forskellige former for kemoterapi. På den måde efterligner man det, der kan ske i patienternes krop. Det gør det muligt at undersøge, om man måske kan ramme de modstandsdygtige kræftceller med andre behandlinger. En del af forskernes tid bruges også ved computeren, hvor de analyserer deres målinger

Eksempler på resultater indenfor biologisk forskning

Den biologiske forskning har givet os ny viden om sammenhænge mellem cellernes vækst og kræft, der kan bruges til at forbedre behandlingen af kræftsygdomme. Forskningen har været med til at belyse, hvordan kræft opstår, og hvilke mekanismer cellerne bruger for at undgå de genetiske skader, som kan føre til kræft.

Hvad forskes der i lige nu?

Et af de store forskningsområder hos Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter er, om kendt medicin kan bruges til at forebygge eller behandle andre sygdomme.

I et tæt samarbejde har biologiske og epidemiologiske forskere vist, at allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi, så chancerne for at overleve øges. Kræftens Bekæmpelses forskere arbejder nu sammen med læger på Rigshospitalet om at starte et forsøg, hvor patienter tilbydes allergimedicinen sammen med kemoterapi.

I et andet forsøg har forskning i modstandsdygtige kræftceller vist, at kræftceller med en fejl i genet TOP2A kan behandles med kemoterapi-midlet epirubicin, selv om kræftcellerne er modstandsdygtige overfor anden behandling.

Den viden har ført til et forsøg på Odense Universitetshospital, hvor patienter med tarmkræft der har spredt sig, tilbydes den nye behandling.

 
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses forskning:

Center for Kræftforskning