Screening for prostatakræft

Med screening undersøger man raske borgere for at opspore sygdom tidligt og helst inden, der opstår symptomer. Organiseret screening for prostatakræft findes kun i Litauen og Kazakhstan. Ellers er screening for prostatakræft udelukkende noget, det undersøges i videnskabelige studier.

Ingen af de nordiske lande anbefaler screening for prostatakræft. I dag er der dog mange raske mænd, der får taget en blodprøve for at måle mængden af PSA i blodet. Det kaldes gråzonescreening. I Sverige er man i gang med en videnskabelig undersøgelse af, hvordan man kan organisere test (screening) for prostatakræft. Baggrunden for undersøgelsen er, at der blev foretaget alt for mange PSA-test hos svenske mænd.

Prostatakræft er hyppig i hele verden

Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i hele verden. Der er dog stor geografisk variation: Sygdommen forekommer især i Nordamerika, New Zealand, Australien og nord/vest Europa. Forekomsten er lavest i Asien. De nyeste registerdata viser f.eks., at prostatakræft forekommer ca. 10 gange oftere i Sverige end i Kina. Overalt i den vestlige verden er prostatakræft steget markant siden midten af 1990’erne. I resten af verden stiger forekomsten af prostatakræft typisk, jo højere levestandarden bliver. Forekomsten af prostatakræft er højest hos afroamerikanske mænd og lavest hos asiater.

Hvorfor er prostatakræft blevet så hyppig?

Årsagerne til den kraftige stigning i den vestlige verden og den store forskel mellem lande kendes ikke fuldt ud. Vestlig livsstil i bred forstand spiller muligvis en rolle, men på trods af intensiv forskning, har man ikke kunnet finde konkrete ting i livsstilen, der kan forklare den stigende forekomst af prostatakræft. Man ved dog, at mænd med overvægt har en øget risiko for at blive diagnosticeret med mere fremskreden sygdom.

En af de vigtigste forklaringer på det stigende antal tilfælde af prostatakræft er, at man fra midten af 1990’erne begyndte at kunne måle Prostata Specifikt Antigen (PSA) i blod. Et stigende antal mænd fik målt deres PSA, og derfor fik mange flere mænd diagnosen prostatakræft. Problemet er, at langt fra alle har gavn af at få stillet diagnosen: Selvom forekomsten af prostatakræft er steget markant, har dødeligheden næsten ikke ændret sig

Nogle mænd bliver alvorligt syge af prostatakræft, mens andre lever med kræft, der aldrig giver symptomer og aldrig udvikler sig alvorligt. I dag får mange flere mænd desværre en kræftdiagnose og en behandling, der efterlader dem med livslange følgevirkninger, uden at det påvirker hverken deres livslængde eller livskvalitet positivt. En tidlig kræftdiagnose har kun en værdi for den enkelte mand, hvis behandlingen sikrer, at han lever længere og/eller oplever færre symptomer af sin sygdom.

Hvad er PSA (Prostata Specifikt Antigen)?

PSA er et protein som udskilles fra prostatakirtlen, og som kan måles i en blodprøve. Den såkaldte PSA-test er udviklet til at finde tilbagefald hos mænd behandlet for prostatakræft.

Men PSA-testen bliver også brugt hos mænd uden symptomer. Et let forhøjet PSA-tal kan måles ved begyndende prostatakræft, men kan også måles ved godartede sygdomme som f.eks. forstørrelse af eller betændelse i prostata. Testen kan dog også vise et normalt PSA-tal hos mænd med kræft i prostata, og på den måde kan testen skabe falsk tryghed hos manden om, at han er rask.

Hvad kan PSA-tallet bruges til?

Prostatakræft kan være arvelig

Ifølge de kliniske retningslinjer for screening og tidlig opsporing af prostatakræft kan der være god mening i at tilbyde PSA-test til mænd, der er arveligt disponeret. I Kræftens Bekæmpelse anbefaler vi dig at tale med din læge for at vurdere, om det er relevant med en PSA-test:

• Hvis du er over 45 år og 3 eller flere nære slægtninge har haft prostatakræft
• Hvis dine slægtninge fik prostatakræft før 55-års-alderen
• Hvis du har fået påvist BRCA2 mutation

Hvad kan jeg selv gøre?

Selvom man langt fra altid kan sige, hvorfor kræft opstår, så kan vi alligevel selv gøre noget for at forebygge kræft og andre livsstilssygdomme. Vi ved i dag, at livsstil spiller en rolle i forhold til flere kræftsygdomme, og at overvægt er den livsstilsfaktor, der er stærkest relateret til prostatakræft.

Årsager til prostatakræft

Overvejer du at få målt dit PSA-tal?
Der er ting, der skal overvejes, før raske mænd får målt deres PSA-tal. Som mand bør man være nøje orienteret om og diskutere med lægen, hvad konsekvensen af undersøgelsen vil være. At undersøge mængden af PSA i blodet kan nemlig ikke med sikkerhed udpege, hvem der har kræft og hvem, der vil have gavn af behandling.
På sundhed.dk kan du læse mere om, hvad det vil indebære at få taget en PSA-test:

Information til mænd, der overvejer at få foretaget en PSA-test.

Læs om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener om screening for prostatakræft