Gå til sygdomsliste

Tips til at holde en sund vægt

Mange mennesker, som lever med overvægt eller svær overvægt, har et ønske om vægttab. Et sundt og vedvarende vægttab kan være gavnlig, men samtidigt rigtig svært at opnå, fordi kroppen bekæmper et forsøg på vægttab ved bl.a. at producere flere af de hormoner, der øger appetitten samt ved at nedsætte forbrændingen.

Det er heller ikke sundt at svinge for meget i vægt, som mange oplever ved f.eks. meget restriktive kure i forbindelse med et vægttab samt en hurtig tilbagevenden til den oprindelige vægt efter kurens afslutning. På sigt ender mange med at tage endnu mere på.

Det er derfor vigtigt for voksne at holde en stabil vægt, og at forebygge vægtøgning.

For at holde vægten stabil er det vigtigt at finde balancen mellem den mængde energi, du får gennem mad og drikke, og den mængde energi du har brug for. Her på siden finder du et par tips, der kan hjælpe dig på vej.

Men husk: disse er ikke udtømmende tips, og ikke alle mennesker oplever den samme påvirkning af disse tips. Dog kan alle mennesker have gavn af at spise sundt og bevæge sig regelmæssigt.

Du kan spare mange kalorier, hvis du vælger lidt mindre portioner mad.

Du kan spare mange kalorier, hvis du vælger lidt mindre portioner mad.

Mindre portioner

Når du får store portioner af drikke- og fødevarer med et højt indhold af sukker, fedt og salt, er det nemt at spise mere energi, end du kan forbrænde. Størrelsen på produkternes pakker og portioner bestemmer nemlig, hvor meget du spiser. Produkter af den type er udviklet på en måde, så de opleves som hyper-velsmagende, men de mætter meget mindre, og det kan derfor være svært at stoppe med at spise.

Se mere om portioner

Vidste du?

Hvis du vælger en sodavand på dåse (33 CL) i stedet for en 0,5 liter (L) flaske 3 gange om ugen i 1 år, sparer du dig selv for næsten 1 kg sukker.

Du kan brænde energi af på en gåtur.

Du kan brænde energi af på en gåtur.

”Gåture, og andre former for motion, forebygger sandsynligvis mange former for kræft.” 

Anja V. Olsen, forskningsgruppeleder og professor i livsstil og kræft)

Gåture

En gåtur er en nem måde at brænde noget energi af på. Selv korte ture på 5 minutter nytter, men jo mere jo bedre.

Forskningen viser, at gåture forebygger vægtøgning, overvægt og svær overvægt. Konditionen i både kredsløb og stofstifte bliver også bedre når du går - særligt hvis du får pulsen op. På den måde er gåture med til at forebygge kræft og andre sygdomme.

Se mere om gåture

Bevægelse og motion er vigtige for at holde vægten stabil, og bidrager til en sundere fordeling af fedt i kroppen, uanset hvilken vægt man har.

Læs mere om bevægelse

Du kan både spare kroner og kalorier ved at overveje gode tilbud en ekstra gang.

Du kan både spare kroner og kalorier ved at overveje gode tilbud en ekstra gang.

Tilbud

Du møder ofte tilbud og andre salgstricks på snacks, slik og fastfood, der får dig til at købe og spise mere, end du havde planlagt. Det kan derfor være en god strategi at overveje de gode tilbud en ekstra gang.

Hvis du vælger 2 croissants i stedet for 1 én gang om ugen i 1 år, spiser du omkring 17.160 kalorier (kcal) ekstra. Og så koster de ekstra croissants i alt ca. 500 kr.

 

Se mere om flerstykstilbud og andre salgstricks


Kilder

Nationalt Center for Overvægt – Om overvægt. https://www.ncfo.dk/om-overvaegt/ 

World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Continuous Update Project Expert Report 2018. Recommendations and public health and policy implications. Available at https://www.wcrf.org/diet-activity-and-cancer/ 

World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Continuous Update Project Expert Report 2018. Diet, nutrition and physical activity: Energy balance and body fatness. Available at https://www.wcrf.org/diet-activity-and-cancer/ 

Hutfless S et al (2013). Strategies to Prevent Weight Gain Among Adults Comparative Effectiveness Review No. 97. (Prepared by The Johns Hopkins University Evidence-based Practice Center under Contract No. 290-2007-10061-I.) AHRQ Publication No. 13-EHC029-EF. Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality

Sekretariatet i Fødevarestyrelsen (2018). Advisory Board for mad, måltider og sundhed. Anbefalinger til regeringen og en invitation til hele Danmark.