Skabelon til rehabilitering

I 2014 samlede Kræftens Bekæmpelse en national arbejdsgruppe af forskere og fagpersoner for at drøfte praksis og den bedst tilgængelige viden om rehabilitering under og efter kræftbehandling.

Eksperterne var med til at pege på flere problemstillinger i forhold til den rehabiliterende indsats til kræftpatienter. Disse problemstillinger har Kræftens Bekæmpelse brugt som afsæt for at udvikle en skabelon til kræftrehabilitering.

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

På baggrund af den foreliggende viden er det ikke muligt at give anbefalinger vedrørende diagnosespecifikke rehabiliteringsprogrammer til kræftpatienter. Den samlede litteratur peger på, at kræftrehabilitering bør indeholde følgende tilbud:

• Systematisk behovsafdækning gennem anamnese og brug af et afprøvet, valideret screeningsredskab og eventuelt fortsætter med en uddybende udredning.
• Førmåling og opstilling af mål i samarbejde med patienten.
• Fysisk træning under hensyntagen til kræftpatientens behov og eventuelle risikofaktorer.
• Psykosociale indsatser.
• Indsatser, der retter sig mod at fremme deltagelse i hverdagsaktiviteter og arbejdsfastholdelse.
• Behandling af specifikke senfølger.
• Patientrettet forebyggelse/livsstilsfaktorer.
• Ved behov ernæringsvejledning ved diætist.
• Hensynstagen til særlige udfordringer i den rehabiliterende indsats, herunder social ulighed, kønsmæssige forhold, de pårørendes behov og rolle.
• Om muligt effektmåling af indsatsen, inklusiv evaluering af målopfyldelse.

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Behov for fælles redskab til behovsvurdering
En kortlægning af status for implementering af Sundhedsstyrelsens "Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft" viser, at der er valgt forskellige redskaber til behovsvurdering i alle regioner. Der er således behov for, at der nationalt skabes enighed om ét redskab.

Behov for motivation til egentræning og anden fysisk aktivitet
Trods den betydelige forskning i effekten af fysisk træning for kræftpatienter kan der endnu ikke angives specifikke træningsprogrammer til specifikke patientgrupper på baggrund af diagnose og stadie. Det er en opgave at motivere kræftpatienter til fortsat egentræning og anden fysisk aktivitet både under og efter behandling.

Behov for tilbud om psykosocial støtte
Effekten af psykosocial støtte er størst hos patienter, som er i aktiv behandling, og hvor der er et betydende niveau af angst og depression. Psykosocial støtte forudsætter ikke nødvendigvis en højt specialiseret psykologfaglig indsats og må og kan derfor indgå som et tilbud i rehabiliteringsprogrammer målrettet kræftpatienter.

Behov for særligt fokus på erhvervsaktive
For patienter i den erhvervsaktive alder kan kræftsygdom påvirke arbejdsevnen, og kræftpatienter har en øget risiko for førtidspension. Den rehabiliterende indsats i forhold til arbejdslivet bør derfor ikke kun omfatte den kropslige funktion, men også jobfunktion og arbejdsforhold.

Behov for særligt  fokus på folk med lav kort uddannelse og lav indkomst
Patienter med kort uddannelse henvises i mindre grad til rehabilitering, selvom de har flere uopfyldte behov for rehabilitering. Der bør være fokus på ulighed i henvisning til rehabilitering hos de henvisende instanser, og støtte undervejs fra professionelle i rehabiliteringsforløbet.

Behov for særligt  fokus på mænd
Mænd udgør kun cirka 25 % af deltagerne i rehabiliteringsprogrammer, og der synes at være en række barrierer for mænds deltagelse. Litteraturen tyder på, at det er vigtigt for mænd med kræft, at tilbuddet giver mulighed for at bevare kontrol og normalitet, og at rehabilitering startes som en del af behandlingsindsatsen.

Behov for særligt fokus på pårørende
Pårørende til kræftpatienter kan have egne behov for støtte, som ikke altid tilgodeses af sundhedsvæsenet. Studier tyder på, at interventioner til pårørende kan reducere den følelsesmæssige belastning og øge viden, og interventioner til par, hvor den ene har kræft, synes at kunne gavne aspekter af livskvalitet hos patient og partner.