Senfølgecentre - forskning i senfølger

40 procent af de patienter, der overlever kræft i bækkenorganerne, får senfølger. Smerter, inkontinens, seksuelle problemer, forstoppelse og diarré er nogle af de gener, der kan følge efter behandlingen af kræft i tarm, urinveje og underliv. Der er tale om senfølger, der berører patienternes sociale aktiviteter og påvirker livskvaliteten markant.

Centret vil bl.a. kortlægge omfanget af senfølger til nogle kræftformer i bækkenorganerne og forske i, hvordan man kan forbedre behandlingen af tarmproblemer, seksuelle problemer og smerter efter kræft.

Centret er tilknyttet Aarhus Universitetshospital i et tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital. Centret ledes af professor og overlæge Søren Laurberg.

Mange patienter overlever brystkræft, men døjer efterfølgende med fysiske og psykiske senfølger, som kræver behandling. Træthed, søvnforstyrrelser, smerter, frygt for tilbagefald, depression, nedsat bevægelighed i skulder og arm og lymfødem er senfølger, som mange patienter døjer med.

Centeret vil bl.a. udvikle procedurer for, hvordan man identificerer brystkræftpatienters senfølger og udvikle kliniske retningslinjer for, hvordan man behandler senfølger til brystkræft.

Centret er tilknyttet Aarhus Universitetshospital og ledes af professor og overlæge Peer Christiansen.

Der findes ikke særlig meget forskningsbaseret viden om generelle senfølger hos voksne kræftoverlevere. Det vil sige senfølger, der ikke knytter sig til en bestemt kræftsygdom.

Centret vil bl.a. undersøge blodprøvesvar med det formål at finde ud af, hvilke kræftoverlevere, der har en særlig risiko for at udvikle alvorlige senfølger. Det er en viden, der kan bruges til at forebygge og reducere graden af senfølger.

Centret ligger på Rigshospitalet og ledes af professor og overlæge Christoffer Johansen.