Barometerundersøgelser i Kræftens Bekæmpelse

Barometerundersøgelsen fra 2019 sætter fokus på kræftpatienters oplevelser i opfølgnings- og efterforløbet.

Undersøgelsen belyser patienternes perspektiv på temaer som organisering af opfølgningsforløbet, ansvar og involvering i opfølgningsforløbet, udfordringer og gener 2,5 år efter diagnosen samt kræftsygdommens indvirkning på forskellige aspekter af livet.

Kræftens Bekæmpelse bruger resultaterne til at udpege områder, som bør forbedres til gavn for fremtidige kræftpatienter.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og efterforløbet

Supplerende udgivelser

Barometerundersøgelsen 2019 - kort fortalt

Regionsopdelte analyser

Diagnosespecifikke analyser

Temaanalyse om senfølger

Barometerundersøgelsen fra 2017 belyser kræftpatienters møde med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling, herunder patienternes oplevelse af ventetid og lægeligt ansvar i forløbet.

Resultaterne vil blive brugt til at udpege områder, som Kræftens Bekæmpelse og sundhedsvæsenet bør arbejde på at forbedre til gavn for fremtidens kræftpatienter. 

Kræftramtes behov og oplevelser i udrednings- og behandlingsforløbet

Supplerende udgivelser:

Regionsopdelte analyser

Sygdomsspecifikke analyser

Temanalyse om patientansvarlig læge

Spørgeskemaet fra undersøgelsen

Barometerundersøgelsen 2017 - kort fortalt

Barometerundersøgelsen fra 2013 belyser en række væsentlige emner i behandlings- og efterforløbet, herunder behandlingsafslutning, kontrol og genoptræning.

Kræftens Bekæmpelse brugte resultaterne for at sætte problematikken omkring lægeligt ansvar og sammenhæng på dagsordenen. Det var medvirkende til, at regeringen i Kræftplan IV besluttede, at alle kræftpatienter fremover skulle have en patientansvarlig læge, som havde ansvaret for det samlede forløb. 

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Barometerundersøgelsen fra 2011 belyser kræftpatienters møde med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling.

Kræftens Bekæmpelse formidlede resultaterne bredt ud blandt sundhedsprofessionelle og politikere. Det førte blandt andet til, at man i Folketinget diskuterede, om det er acceptabelt, at nogle patienter blev informeret om kræftdiagnosen over telefon eller brev.

Kræftpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling

Den patientspecifikke barometerundersøgelse fra 2015 belyser unge kræftramtes (15-29 år) behov og oplevelser under og efter sygdom og behandling. 

Kræftens Bekæmpelse brugte resultaterne som et afsæt til at opstarte interventionsprojektet "Ung i tale", som løber fra 2016-2019. Via et dialogværktøj skal samarbejdet mellem de unge og de sundhedsprofessionelle optimeres, så de unge inddrages relevant i beslutninger om egen behandling og pleje undervejs i behandlingsforløbet.

At være ung og få kræft

Den patientspecifikke barometerundersøgelse fra 2012 belyser behov og oplevelser af indsatsen for kræftpatienter i den sene palliative fase af deres sygdomsforløb. 

Kræftens Bekæmpelse brugte resultaterne som et afsæt til at udvikle en række anbefalinger til det palliative arbejde på kræftområdet. Anbefalingerne blev formidlet bredt til relevante aktører på det palliative område.

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet