Gå til sygdomsliste

Samarbejde om palliation

Kræftens Bekæmpelse arbejder for at forbedre den palliative indsats for kræftramte. Har kan du se de forskellige faglige netværk og og forskningsmiljøer, som Kræftens Bekæmpelse samarbejder med på området.

Faglig konference om palliation

Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL)

DMCG-PAL er en tværfaglig gruppe stiftet mellem repræsentanter for de faglige selskaber, sammenslutninger og netværk, der virker i det palliative felt. Måler er blandt andet at udvikle nationale kliniske retningslinjer for den specialiserede palliative indsats og at øge kompetencerne for de sundhedsprofessionelle i det palliative felt.

DMCG-PAL


Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA)

REHPA kortlægger, forsker og udvikler viden om rehabilitering og palliation. Det sker typisk i form af projektforløb, som publiceres i rapporter, artikler og notater. Resultaterne dokumenteres i registreringsdatabasen PURE, som drives af Syddansk Universitet.

REHPA


HospiceForum Danmark
Hospice Forum Danmarks formål er at arbejde på at udbrede hospicetanken og på at forbedre vilkårene i Danmark for uhelbredeligt syge og døende mennesker og deres pårørende. Et bærende element  i organisationens arbejde er de frivilliges indsats.

HospiceForum Danmark


Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus er en selvejende institution, som udfører "forskning i almen praksis og herved i sundhedsvæsnet i øvrigt".

Forskningsenheden for Almen Praksis


Palliativt Team for Børn og Unge på Rigshospitalet
Enheden etablerer og koordinerer blandt andet kontakt til lokale samarbejdspartnere såsom institutioner, skoler, kommuner, sundhedspleje, hjemmepleje, egen læge og står til rådighed for råd, undervisning, vejledning og samarbejde i det omfang, der er brug for det.

Palliativt Team for Børn og Unge