Senfølger skal være en vigtig del af Kræftplan V

Kliniske retningslinjer

Overlæge og professor Peter Christensen, Klinik for Bækkenbundslidelse, Mave-Tarm-Kirurgi ved Aarhus Universitetshospital, samt leder af Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne, mener også, at det er nødvendigt, at senfølgeindsatsen bliver en del af Kræftplan V. Ifølge ham skal disse tre elementer indgå:

·         Kliniske retningslinjer for alle kræftformer og deres senfølger

·         Senfølgeklinikker i alle regioner

·         Specialiserede behandlingstilbud

Peter Christensen fortalte om nogle af resultaterne af mange års forskning i senfølger efter tyk-og endetarmskræft, som sidste år nåede en milepæl, da Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne kunne offentliggøre kliniske retningslinjer for behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft.

Mange år tidligere havde de samme forskere udviklet den såkaldte LARS-score, som er et redskab, der ved hjælp af fem spørgsmål i et spørgeskema kan identificere patienter, der har senfølger efter endetarmskræft.

Det er problemer som ufrivillig afgang af luft og tynd afføring, hyppige afføringer og bydende afføringstrang. Alt sammen problemer, som går hårdt ud over livskvaliteten.

- Vi har en terapi, der kan hjælpe, så det er tid til at finde patienterne og hjælpe dem, sagde Peter Christensen.

I Region Midtjylland, Region Nordjylland og på flere samarbejdende mave- tarmkirurgiske afdelinger screener man alle patienter, der er behandlet for tyk- og endetarmskræft, for senfølger.

- 80 pct. af patienterne svarer på vores spørgeskema, og vi har målrettede behandlinger til dem, der ønsker det, sagde Peter Christensen.

Læs om Conni, der fik hjælp på senfølgeklinik:

'Jeg vidste præcis, hvor de offentlige toiletter lå i Roskilde'

Vi ser nok på spidsen af et isbjerg

Erik Jylling, der indtil for nyligt var sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, sagde, at behandling af senfølger skal være en del af det samlede patientforløb, og så skal der skabes overblik over de kommunale tilbud, som findes, og som mennesker med senfølger kan have gavn af.

- Vi står nok og ser på spidsen af et isbjerg. Vi skal finde ud af, hvordan vi får senfølgeindsatsen organiseret, så det ikke bliver noget meget specialiseret, for det kan vi ikke løfte, sagde Erik Jylling, der netop er tiltrådt som lægefaglig direktør i Region Hovedstaden.

Vil gerne hjælpe patienterne, men mangler viden

Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, kunne rapportere, at senfølger efter kræft fylder meget i klinikkerne hos de praktiserende læger.

- Vi har patienter, der har eller har haft kræft. De kommer, fordi de mærker noget, men vi ved ikke, om det er tilbagefald af kræft, om det er en senfølge, eller om det er noget nyt. Vi forsøger at hjælpe, men vi mangler viden og overblik, sagde Bolette Friderichsen.

Hun understregede, at almen praksis skal være det bærende element i senfølgeindsatsen.

- Der er tiltagende evidens for, at kontinuitet i relationen med behandleren betyder noget for overlevelsen. Hvis patienten får en chance for at møde den samme læge hver gang, får vi den rigtige historie på bordet. Vi praktiserende læger er bare ikke gode nok endnu. Vi vil gerne have undervisning, så vi kan vejlede vores patienter. Og så skal vi have et ordentligt overblik i patientjournalen, så vi husker, at patienten fik strålebehandling for 20 år siden, sagde Bolette Friderichsen.

Læs om Mads, der frygter tilbagefald:

'Som en sky, der hænger over mig'

Med i kommende kræftplan

Steen Dalsgaard Jespersen, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, kunne love tilhørerne, at senfølger er en del af forarbejdet til den kommende Kræftplan V, i øjeblikket under overskriften ’senfølger, opfølgning, palliation og rehabilitering’.

- Meget af den viden, der findes, kan vi samle op. Men ulighed skal tænkes ind, og det samme skal teknologi og målet om at sætte patienten i centrum. Sundhedsstyrelsen kan sætte scenen for arbejdet, sagde Steen Dalsgaard Jespersen og tilføjede:

- Jeg er positivt overrasket over, hvor langt vi er kommet på nogle områder. Men man kan heller ikke patientgøre en person i 20 år, mens man venter på en senfølge. Det er kompliceret, sagde han.

Også Jesper Fisker fremhævede indsatsen mod social ulighed, der er et problem i behandling af senfølger efter kræft.

- Vi har brug for metoder til at finde de særligt sårbare, der har brug for hjælp. Vi må love hinanden, at det bliver en del af indsatsen, sagde Jesper Fisker.

Læs om bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger