Gå til sygdomsliste

Væske fra brystvorten

Har du udflåd fra brystet, bør du gå til læge og blive nærmere undersøgt - uanset om du er mand eller kvinde.

Væske fra brystvorten, når man ikke ammer eller er gravid, kan være et symptom på kræft. Det kan dog også skyldes betændelse eller andre sygdomme i brystet.

Væsken kan enten være tyktflydende, klistret eller vandig. Farven kan variere fra gul og grøn til brun eller blodig, eller der kan være tale om klar væske.

Væsken kan enten løbe af sig selv eller fremprovokeres, ved at man klemmer om brystet.

Både kvinder og mænd

Symptomet rammer hovedsagligt kvinder, men mænd kan også opleve væske fra brystvorterne.

Som regel er væske fra brystvorten ikke tegn på alvorlig sygdom, men blot en del af brystets normale fysiologiske funktion. Hvis det er tilfældet, forsvinder symptomet af sig selv igen.

Andre symptomer på brystkræft

Udflåd fra brystet er kun i sjældne tilfælde det eneste symptom på kræft. Vær særlig opmærksom på væske på brystet, hvis: 

  • Du er kvinde og efter overgangsalderen
  • Der er en knude i brystet
  • Væsken er blodig
  • Væsken kun kommer fra den ene brystvorte

Disse symptomer kan være tegn på brystkræft – både hos kvinder og mænd – og derfor er det vigtigt at søge læge og blive undersøgt.

Symptomer på brystkræft hos kvinder

Symptomer på brystkræft hos mænd

Det behøver ikke at være kræft

Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.

Henvisning til undersøgelser

Er væske fra brystvorten det eneste symptom, du oplever, skal din egen læge henvise dig til en undersøgelse, som skal laves inden for en måned. 

Har du flere symptomer på brystkræft, skal du henvises til en såkaldt kræftpakke.

Henvist til kræftpakke – hvad nu?


Læs alt om symptomer

Symptomer - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning