Gå til sygdomsliste

Knæk Cancer midler

Hvert år i uge 43 samler Kræftens Bekæmpelses og TV2 ind til Knæk Cancer.

Pengene der samles ind, går til forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter.

Hvert år er der en række forskellige temaer, der kan søges forskningsstøtte til. Det er Kræftens Bekæmpelses forretningsudvalg og hovedbestyrelse, der beslutter de temaer, der skal have særligt fokus ved årets Knæk Cancer.

Nedenfor kan du se temaer, og læse mere om hvordan du søger penge fra Knæk Cancer til dit projekt.

Vær opmærksom på, at der ikke kan genansøges om midler til det samme projekt eller stipendie inden for det samme år, uanset hvilken pulje

 
Det er vigtigt, at du læser 'Støttemuligheder og ansøgningsvejledning' før du søger:

Støttemuligheder og ansøgningsvejledning

Engelsk

Funding possibilities and guidelines


Forudsætningen for at opnå bevilling er, at ansøger kan acceptere 'Den danske kodeks for integritet i forskning' samt 'Kræftens Bekæmpelses etiske retningslinjer'.

Du finder link til elektronisk ansøgnings- og rapporteringssystem nederst på siden. 

Knæk Cancer 2024

I 2024 er der 5 temaer. Og temaerne står i priorieteret rækkefølge:

2: Unge Talentfulde kræftforskere

Kræftens Bekæmpelses støtter unge talenter og deres udvikling inden for kræftforskning gennem uddeling af midler til projekter og postdocstipendier.

Projektstøtte til etablering af forskerkarrierer
Formålet er at støtte en fortsat udvikling af unge uafhængige kræftforskere, der inden for de sidste otte år har opnået en ph.d.-grad og demonstreret evnen til forskning på højt internationalt niveau. Støtten gives til udførelse af fremragende og ambitiøse projekter inden for alle aspekter af kræftforskning, og midlerne afsættes til forskere, der allerede har vist deres potentiale ved at have opnået støtte til egen løn, dog kan der søges om 50% fritagelse for klinisk arbejde.

Ansøgningsskema: R387 - KBVU-BK/MS Unge Talentfulde Kræftforskere

Postdocstipendium i Danmark og udlandet
Formålet er at støtte yngre forskere, med ph.d.-grad eller tilsvarende, der endnu ikke har opnået fastansættelse, men som kan dokumentere forskningserfaring til udførelse af et selvstændigt kræftforskningsprojekt i Danmark eller udlandet.

Postdocstipendium i udlandet gives til danske forskere, der tager til udlandet på egen hånd for at udføre et selvstændigt kræftforskningsprojekt, og for at opnå viden og erfaring i et internationalt forskningsmiljø, men som ikke er ansat på et dansk hospital, universitet eller hos en erhvervsvirksomhed under udlandsopholdet. Vær opmærksom på, at det ikke må være mere end 4 år siden at du har opnået din ph.d.-grad og at der kun ydes støtte indenfor de første 4 års ansættelse som postdoc. Har du f.eks. 1 års ansættelse ved ansøgningsfristen, kan du søge et stipendium til de resterende 2 år osv.

Ansøgningsskema: R388 - KBVU-BK/MS Postdocstipendium

Ansøgningsfrist er 14. maj 2024 kl. 15

Ansøgningerne bedømmes af et Ad hoc udvalg bestående af medlemmer fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik (KBVU-BK), Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund (KBVU-MS) samt 2 patientrepræsentanter.


3:
 Integreret senfølgeindsats for kræftpatienter i et samarbejde mellem sygehuse, kommuner, almen praksis og civilsamfundet
Der er brug for forsknings- og udviklingsprojekter, som kan belyse snitflader og samarbejdsrelationer i forhold til senfølgeindsatsen mellem den regionale indsats, den kommunale indsats, almen praksis og civilsamfundet. Data fra DMCG – De Multidisciplinære Cancer Grupper – kan eksempelvis indgå i projekter, ligesom andre relevante kategorier af data kan indgå.

Projekterne skal bidrage til en styrket indsats på senfølgeområdet, som ønsket i en kommende Kræftplan V. Projekterne skal vise eksempler på og give anbefalinger til, hvordan opgaverne løses bedst i samarbejdet mellem sektorerne og til, hvordan udbredelse af viden til patienter og relevante aktører på sundheds- og socialområdet optimeres.

 Kræftens Bekæmpelse ønsker at støtte projekter, der

  • Øger udbredelsen og kvaliteten af senfølgeindsatsen
  • Understøtter indsatser, der sker så tæt på borgernes hjem som fagligt relevant
  • Er tværfaglige eller tværsektorielle samt enten er nationalt funderet eller har potentiale til at kunne udbredes nationalt

Desuden ønskes det at styrke forskningsmiljøer på området. 

Der afsættes op til 15 mio. kr. 

Ansøgningsfrist: 20. juni 2024

4: Kræftpatienter med flere sygdomme og psykisk mistrivsel – Målrettede indsatser og mulig-heder i diagnostik, behandling og opfølgning indenfor krydsfeltet mellem psykisk og eksi-stentiel mistrivsel og kræft
Psykisk mistrivsel er en samfundsudfordring, som påvirker mennesker på tværs af livsforløbet og kan forstærkes ved alvorlig eller kronisk sygdom, herunder kræft. Det er en stigende og kompleks problemstilling for både patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle og det samlede sundhedsvæsen.

Der mangler særligt:

  • Viden om risikogrupper blandt kræftpatienter med flere sygdomme, herunder betydningen af sociale, sygdomsmæssige, og behandlingsmæssige faktorer for sygdomsbyrde og mistrivsel, herunder psykisk sygdom
  • Udvikling og dokumentation af målrettede indsatser for tidlig opsporing, behandling og opfølgning af psykisk mistrivsel blandt kræftpatienter med flere sygdomme
  • Tværsektorielle og interdisciplinære indsatser med udgangspunkt i patient- og pårørendeperspektivet på livet med flere sygdomme og psykisk mistrivsel, navigering i sundheds- og socialvæsenets tilbud og muligheder for koordinerede og sammenhængende forløb.

Der afsættes op til 12,5 mio. kr.

Ansøgningsfrist: 20. juni 2024


5: Opsporing af kræft ved nye, forbedrede metoder samt nye behandlingsmetoder
Der er behov for studier, der på innovative måder kan bidrage til udvikling af nye og forbedrede tilbud og muligheder for kræftpatienter. Sådanne studier kan ske indenfor et bredt spektrum af områder, som der nedenfor nævnes en række eksempler på.

Det kan for eksempel være at støtte innovative kliniske studier inden for kræftbehandling, der ikke har kommerciel interesse, så som genanvendelse af eksisterende godkendte lægemidler i nye behandlings- og forebyggelsesstrategier. 

Kliniske studier er et vigtigt led i at udvikle og forbedre kræftbehandlingen og det samlede kræftforløb. Den bedste og hurtigste måde at sikre danske patienter dette på, er at lave kliniske studier her i Danmark.

Formålet er at give patienterne tidligst mulig adgang til den innovation, som finder sted på kræftområdet.

Der afsættes op til 15 mio. kr. 

Ansøgningsfrist: 20. juni 2024

6: Ældre og kræft – forebyggelse, behandling og sundhed 
Mere end to ud af tre af alle nye kræfttilfælde rammer personer over 64 år jævnfør Sundhedsdatastyrelsen 2023. Nye kræfttilfælde i Danmark 2021 – Cancerregisteret. Sundhedsdatastyrelsen. 

Da forekomsten af kræft stiger med alderen, forventes det, at endnu flere vil rammes af kræft i fremtiden, alene fordi der bliver flere ældre i Danmark. I de kommende år kommer sundhedsvæsenet derfor til at diagnosticere, behandle og pleje et stigende antal ældre med kræft. 

For at kunne optimere kræftforløbet for ældre med kræft er der behov for mere viden om den ældre kræftpatient i relation til hele kræftforløbet og på tværs af sektorer, som grundlag for at man kan implementere indsatser bredt i sundhedsvæsenet og samfundet.

Kræftens Bekæmpelse ønsker at støtte indsatser, der sætter fokus på ældre med kræft i forhold til forskning indenfor:

  1. behandling af ældre kræftpatienter, herunder patienter med multisygdom, bivirkninger, behandlingstolerance, behandlingseffekt og parametre herfor
  2. inklusion af ældre patienter i kliniske forsøg, herunder patienter der ikke har fysik og alder til at blive tilbudt kommercielle kliniske forsøg 
  3. afdækning af muligheder for individuel tilpasning af forebyggelse og kræftbehandling baseret på biologiske og kliniske egenskaber hos den enkelte ældre patient.

Der afsættes op til 6,5 mio. kr.

Ansøgningsfrist: 20. juni 2024

Ansøgnings- og afrapporteringssystem

Spørgsmål til det elektroniske ansøgningssystem:

Kontakt venligst Anne Mette Bak i Bevilling og Opfølgning på amb@cancer.dk eller
35 25 72 57.