Gå til sygdomsliste

Rapporter til fagfolk

Her kan du finde undersøgelser, analyser og videnskabelige artikler fra Kræftens Bekæmpelse. Du har mulighed for at søge på bestemte ord, på udvalgte områder og på særlige perioder.

Et indblik i rygestart og optrapning af rygning blandt unge i starten af 20’erne ─ en kvalitativ undersøgelse

28-11-2019
Unge i starten af 20’erne har i en årrække været overset i tobaksforebyggelsen til trods for, at næsten hver tredje i denne aldersgruppe ryger dagligt eller lejlighedsvist. Der mangler viden om hvorfor så mange i denne aldersgruppe ryger.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og efterforløbet (2019)

27-11-2019
Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse fra 2019 sætter fokus på kræftpatienternes oplevelser i opfølgnings- og efterforløbet. Resultaterne viser bl.a., at mange kræftpatienter føler sig alene med ansvaret i opfølgningsforløbet, og at mange ikke får den nødvendige hjælp til at håndtere problemer og gener efter kræft.

Genoptræning af kræftpatienter ved udskrivning fra sygehus

20-11-2019
Inden kræftpatienter bliver udskrevet fra sygehus, skal der ifølge sundhedsloven foretages en lægefaglig vurdering af patientens behov for genoptræning. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt genoptræningsplaner for kræftpatienter med diagnose 2007-2017 og lavet en prognose for fremtidsudsigterne.

Review om effekten af portions- og pakkestørrelser

04-11-2019
Forside af rapport Rapporten belyser den nyeste evidens om portions- og pakkestørrelseseffekten (2012-2018) og dens konsekvens for valg og indtag af mad/kalorier.

Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2019

18-09-2019
Forside af rapport Rapporten belyser danskernes viden om sammenhængen mellem overvægt og sygdom, holdninger til forskellige aspekter af overvægtsproblematikken, mad- og måltidsvaner, sundhedsadfærd og syn på egen vægt.

Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark

01-02-2019
forside til rapporten hvidbog social ulighed i kræft i danmark De seneste års fremskridt på kræftområdet har ikke gavnet alle lige meget. Borgere i Danmark, der bor alene, eller som har korte uddannelser og lave indkomster har større risiko for at få kræft og dårligere chancer for at overleve en kræftsygdom.

Patientinformation ved kræftkirurgi

20-12-2018
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt kvaliteten af den skriftlige information, kræftpatienter og pårørende får udleveret inden en større operation for kræft. Undersøgelsen viser, at den skriftlige patientinformation inden for seks kræftkirurgiske områder, varierer væsentligt i indhold og kvalitet.

Ta´ Cyklen evalueringsrapport

11-12-2018
Forside evalueringsrapport Ta´ Cyklen Danmark Millionvis af cykelture

Kampagnen fik danskerne til at cykle mindst 21 millioner flere ture. Cykelturene har sparet samfundet for over 372,7 millioner kroner. Det viser logistiske regressionsanalyser fra Danmarks Tekniske Universitet og en cost-benefit analyse fra Center for Interventionsforskning.

Evaluering af navigatorprojektet

12-10-2018
Socialt sårbare kræftpatienter trives bedre, føler sig mindre belastede og bedre i stand til at handle i kræftforløbet efter 6 måneders hjælp og støtte fra en frivillig navigator. Det viser denne evaluering af Kræftens Bekæmpelses navigatorprojekt til socialt sårbare kræftpatienter.

Røgfri Fremtids ungeundersøgelse 2017

15-08-2018
Rapportforside Med denne undersøgelse er der for første gang indsamlet omfattende viden om de sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer, der påvirker 14-19-åriges rygning i Danmark. Formålet med rapporten er at give nye indsigter og inspiration til alle, der arbejder med forebyggelse af rygning, og som deler visionen om en røgfri fremtid.

Helbredt - men ikke rask

18-06-2018
I denne rapport beskriver Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen de hyppigste senfølger hos kræftpatienter og kommer med otte anbefalinger, som kan mindske og lindre dem. Over halvdelen af alle kræftpatienter oplever senfølger efter at have fået kræft som voksne. De er helbredte for kræft – men de føler sig ikke raske.

Kræftkirurgisk patientsikkerhed – en kortlægning af kvaliteten af hospitalsafdelingers lokale kliniske retningslinjer og skriftlig patientinformation

15-06-2018
Kræftens Bekæmpelse har sammen med Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG) og Danske Regioner undersøgt lokale kliniske retningslinjer inden for seks kræftkirurgiske områder samt kvaliteten af den skriftlige information, patienter får udleveret inden en operation for kræft. Undersøgelsen viser, at forekomsten af begge typer information er høj, men at der er behov for et særligt fokus på kvaliteten.

Resultater pr. side

Viser 37-48 af 90

2 3 4 5 6