Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Nyt opråb til ministeren: Mere lighed med medicinabonnement

19-12-2023
12 organisationer i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed opfordrer indenrigs- og sundhedsministeren til at indføre en abonnementsordning i medicintilskudssystemet for at skabe mere lighed i sundhed.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har i dag modtaget en henvendelse fra 12 organisationer fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed. I henvendelsen opfordrer organisationerne ministeren til at indføre en abonnementsordning i medicintilskudssystemet

Analyse: Nyt tilskudsår får patienter til at undlade at afhente medicin

Baggrunden for henvendelsen er en ny analyse, hvor 13 procent af de adspurgte har svaret, at de i løbet af det seneste år har undladt at hente medicin til sig selv eller pårørende. Og af dem har 42 procent svaret, at det skyldtes, at de ikke havde råd. 

En abonnementsordning kan være en del af løsningen

Organisationerne foreslår ministeren, at en abonnementsordning kan være en del af løsningen. Ordningen vil indebære, at den maksimale årlige egenbetaling på nu 4.170 kr. fordeles på acontobetalinger på 348 kr. om måneden. Samtidig skal den sikre, at patienterne kan gå ind på ethvert apotek og hente tilskudsberettiget medicin uden yderligere betaling. Medicinabonnementet skal være digitalt, frivilligt og fleksibelt og erstatte den nuværende henstandsordning. En sådan abonnementsordning kan hjælpe alle med et stort medicinforbrug, der er utrygge ved risikoen for en pludselig større udgift. Det vil være til gavn for især økonomisk sårbare og dermed bidrage til lighed på sundhedsområdet. Det vil ikke medføre offentlige ekstraudgifter til medicintilskud.

Læs henvendelsen til indenrigs- og sundhedsministeren her