Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Psykiatrien skal prioriteres som kræftområdet

15-12-2023
Mennesker, der både har en alvorlig psykisk lidelse og en somatisk sygdom som kræft, får dårligere behandling end andre patienter. Derfor er organisationer gået sammen for at lave anbefalinger, der skal gøre op med uligheden.

Fra venstre: Torsten Bjørn Jacobsen fra Psykiatrifonden, Mia Kristina Hansen fra SIND, Helen Bernt Andersen fra Kræftens Bekæmpelse, Jane Alrø Sørensen fra Bedre Psykiatri og Merete Nordentoft fra Dansk Psykiatrisk Selskab. Foto: Lise Bondesen

Kræftens Bekæmpelse er gået sammen med flere organisationer på psykiatriområdet for at diskutere krydsfeltet mellem psykiatri og somatiske sygdomme.

Det er nødvendigt med et nyt samarbejde, fordi mennesker med alvorlig psykisk lidelse lever betydeligt kortere end andre. En af hovedårsagerne er, at de har forøget risiko for at få kræft, diabetes eller hjertesygdom.

Psykiatrien skal i gang med samme positive udvikling som kræftområdet, og jeg synes, vi skal ’abe efter’ alt det, vi kan

Merete Nordentoft, forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Derfor afholdt Kræftens Bekæmpelse en workshop d. 30. november sammen med organisationerne, hvor temaet var ’Hvordan reducerer vi overdødeligheden hos mennesker med alvorlig psykisk sygdom og kræft.’

I dag er det desværre sådan, at sygdommene ikke opdages i tide, så derfor er der behov for, at udsatte og sårbare patienter får bedre adgang til udredning og behandling, når de rammes af alvorlig sygdom som kræft.

Med til workshoppen var bl.a. repræsentanter fra Psykiatrifonden, Sind (Landsforeningen for psykisk sundhed), Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk Selskab og Kræftens Bekæmpelse samt repræsentanter for somatikken, almen praksis og forskning. At kræftområdet kan lære af psykiatrien – og omvendt – var der stor enighed om på workshoppen:

- Psykiatrien skal i gang med samme positive udvikling som kræftområdet, og jeg synes, vi skal ’abe efter’ alt det, vi kan og gå lige så målrettet til værks som med kræftplanerne, forklarede Merete Nordentoft, forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Det er planen, at drøftelserne skal bidrage til anbefalinger, som skal præsenteres til næste år, når Kræftens Bekæmpelse holder sit årlige Kræftpolitisk Forum på Christiansborg 22. maj 2024. Der kom mange gode ideer og inputs til, hvordan de kan se ud, bl.a fra Mia Kristina Hansen, formand i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed.

- Det, der virker, er den håndholdte hjælp, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Der er brug for et ’system’, der er fleksibelt. I dag er der skabt nogle ringe i vandet, og jeg håber, det er begyndelsen på et større samarbejde, sagde hun.

Generalsekretær i Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen hæftede sig især ved, at psykiatrien bør integreres mere og bedre i somatikken:

- Fagfolk på f.eks. kræftafdelinger rustes til at hjælpe og forstå mennesker med psykiatriske lidelser. Det synes jeg er vigtigt.

Vi må selv skabe forandringerne i vores egen hverdag enten i den offentlige debat, hjemme i klinikken eller i vores rådgivning

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Der er nok at tage fat på, for Kræftens Bekæmpelse skønner forsigtigt på baggrund af tal fra Skejby Sygehus, at knap 3.000 patienter med en psykiatrisk lidelse får diagnosen kræft om året i Danmark.

Selvom det er på en alvorlig baggrund, emmede workshoppen af optimisme og virkelyst. Torsten Bjørn Jacobsen, formand i Psykiatrifonden, var opmuntret efter den tre timer lange workshop.

- Denne her dag har sandsynliggjort, at vi kan nå i mål med det. Der er håb forude, hvis man på psykiatriområdet går lige så målrettet til værks, som tilfældet har været på kræftområdet.

Samme optimisme delte adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, som understregede at alle parter må indstille sig på det lange seje træk.

For selvom der er stor opbakning i Folketinget til psykiatriplanen, så er der stadig meget, der skal lykkes, før vi kommer i mål:

- Når vi står sammen, er jeg overbevist om kommer til at gøre en forskel. Men vi skal også være klar på, at vi også selv må skabe forandringerne i vores egen hverdag enten i den offentlige debat, hjemme i klinikken eller i vores rådgivning.

Første skridt er, at vi præsenterer vores anbefalinger på Christiansborg, understreger han.