Ny viden om risiko for livmoderhalskræft hos særlig gruppe

En ny undersøgelse er den første i Danmark, som følger op på kvinder, der har fået konstateret moderate celleforandringer på livmoderhalsen. Den belyser deres risiko for at udvikle livmoderhalskræft set i forhold til den behandling, som de har fået.

Moderate celleforandringer behandles nemlig på to forskellige måder. Mens man tidligere tilbød alle kvinder med moderate celleforandringer en såkaldt kegleoperation, har man siden 2013 tilbudt kvinder i den fødedygtige alder, at de i stedet kan gå i kontrolforløb i op til to år, hvor man holder øje med celleforandringerne. Hos disse kvinder vil man nemlig gerne undgå kegleoperation, da den øger risikoen for at føde for tidligt. Samtidig ved man, at de fleste moderate celleforandringer forsvinder af sig selv. 

- Overordnet set er kvindernes risiko for livmoderhalskræft meget lav. Men efter 20 år er risikoen fire gange højere blandt kvinder, der gik i kontrolforløb, end hos kvinder, der straks fik fjernet celleforandringerne ved en kegleoperation. Det er vigtig ny viden, som vi kan bruge i håndteringen af moderate celleforandringer fremover, siger læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Kathrine Dyhr Lycke, der er førsteforfatter på undersøgelsen.

- Kvinderne spørger jo, hvad risikoen er ved de forskellige behandlingsstrategier, og nu kan vi bedre svare dem. Samtidig ved vi, at det har betydning, hvad kvinderne har med i bagagen. Hvis man har en patient, der tidligere har været i et kontrolforløb på grund af moderate celleforandringer, og får celleforandringer igen, skal man nok ikke være så tilbageholdende med at lave et keglesnit, siger hun.

104 fik livmoderhalskræft

Den nye undersøgelse omfatter data for 27.524 kvinder i Danmark, der fik konstateret moderate celleforandringer i perioden 1998-2020. 45 pct. gik i et to årigt kontrolforløb, og 55 pct. fik fjernet celleforandringerne ved en kegleoperation.

Blandt alle disse kvinder var der 104 tilfælde af livmoderhalskræft – 56 i kontrolforløbs-gruppen og 48 i kegleoperations-gruppen.

Resultaterne viser, at risikoen for at udvikle livmoderhalskræft var meget lille i løbet af de første 2 år efter diagnosen, og at der ikke var forskel i risikoen hos kvinder, der blev behandlet med keglesnitsoperation og dem, der i stedet gik til hyppige kontroller.

Efter 20 år ser billedet imidlertid anderledes ud. Her er kræftrisikoen i kontrolforløbsgruppen steget til 2,65 pct. mod 0,76 pct. blandt kvinderne, der fik en kegleoperation.

HPV-vaccination er vigtig

Ifølge Janne Bigaard, projektchef for screening, symptomer og vaccination i Kræftens Bekæmpelse, er de nye resultater vigtig ny viden for læger, som følger op på celleforandringer i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.

- Især når det gælder kvinder, som ikke er vaccineret mod det virus, der hedder HPV. HPV er årsag til celleforandringer, og derfor er det vigtigt at forældre tager stilling til at få deres børn HPV-vaccineret. Vaccination er effektiv beskyttelse mod udvikling af celleforandringer på livmoderhalsen, siger hun.

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Find resultaterne her: Lycke KD et al. Untreated cervical intraepithelial neoplasia grade 2 and subsequent risk of cervical cancer. BMJ, november 2023; 383 doi: https://doi.org/10.1136/bmj-2023-075925