Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Knæk Cancer: Vær med i din lokale kræftrådgivning

12-10-2023
Foredrag, fællessang, teater, lysceremonier og håndarbejde. Arrangementerne er mange, og alle er velkomne, når kræftrådgivningerne slår dørene op i uge 43.

Kræftens Bekæmpelse har 12 kræftrådgivninger over hele landet, hvor kræftpatienter og pårørende kan få rådgivning og støtte i en svær tid med kræft. I uge 43 vil der være spændende, gratis arrangementer i alle kræftrådgivninger.

Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herlev, Herning, Hillerød, København, Næstved, Odense, Roskilde, Vejle.

Overalt i landet har ansatte og ildsjæle lagt stort arbejde i at arrangere spændende Knæk Cancer-programmer lokalt i kræftrådgivningerne med håbet om, at byens borgere, med eller uden kræft inde på livet, vil lægge vejen forbi i uge 43.

Uge 43 er en rørende uge, hvor vi står sammen om kræftsagen – og hvor vi også vil fortælle alle med kræft inde på livet, at vi tilbyder gratis rådgivning

Helle Goyle, områdechef i Kræftens Bekæmpelse

Det sker som supplement til det store Knæk Cancer-show ”Et show for sagen” og de mange andre lokale initiativer og indsamlinger, hvor der samles ind til kræftsagen.

Kom forbi
- Det er virkelig gode, spændende programmer, man lokalt i kræftrådgivningerne har fået stablet på benene, siger Helle Goyle, områdechef i Kræftens Bekæmpelse.

- Uge 43 er en rørende uge, hvor vi står sammen om kræftsagen – og hvor vi også vil fortælle alle med kræft inde på livet, at vi tilbyder gratis rådgivning, aktiviteter, grupper og fællesskaber over hele landet i en svær tid med kræft, siger Helle Goyle.

Lokale arrangementer overalt
I Aalborg kan du møde de to vindere af TV2s program ”Til verdens ende” – og i Roskilde mødes man og hækler, strikker og syr. I Aabenraa lægger Özlem Cekic vejen forbi, og i Aarhus er der fagligt oplæg, der gør os klogere på, hvordan det er at være kræftpatient og bo alene. I Næstved byder en rådgivningsleder op til dans. 

Se hvad der sker nær dig i din lokale kræftrådgivning:

Knæk Cancer med kræftrådgivningerne

Tænd et lys
I fem af kræftrådgivningerne er der også rørende lysceremonier, hvor der tændes lys, for dem, der kæmper mod kræft, og for dem, vi har mistet.

Tænd et Lys i mørket og støt Knæk Cancer – lysceremonier i 16 byer:

Find info om alle lysceremonier

Se, hvad pengene fra Knæk Cancer går til og hvordan du støtter:

Knæk Cancer 2023