- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Knæk Cancer: Disse projekter får støtte
Pengene fra årets Knæk Cancer-indsamling bliver nu delt ud til en lang række projekter. Foto: Tomas Bertelsen
Mere end 113 mio. kr. blev samlet ind til kræftsagen under årets Knæk Cancer-indsamling i uge 43. Store og små i hele landet cyklede, malede, løb, bagte og pantede for at donere til forskning, patientstøtte og forebyggelse af kræft.
Knæk Cancer: Danskerne støtter kræftsagen med over 113 mio. kr.
Pengene går nu til 41 projekter, som Kræftens Bekæmpelse på forhånd har udvalgt og prioriteret.
- Den store støtte betyder, at vi nu kan sætte gang i en masse projekter, der bl.a. vil gøre os bedre til at opdage og behandle kræft og forbedre livet med eller efter kræft. Alt det kunne ikke lade sig gøre uden befolkningens imponerende opbakning. Det er forskning, der kommer til at få afgørende betydning for fremtidens kræftbehandling, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Den store støtte betyder, at vi nu kan sætte gang i en masse projekter, der bl.a. vil gøre os bedre til at opdage og behandle kræft og forbedre livet med eller efter kræft
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
FLASH – ny stråleterapi
I år går nogle af Knæk Cancer-midlerne til forskning i FLASH, en ny form for stråleterapi, hvor stråler afleveres i høj dosis ultrahurtigt. Foreløbige resultater tyder på, at denne form for stråleterapi er både mere effektiv og mere skånsom end traditionel stråleterapi. FLASH begrænser skaderne på det raske væv uden at forringe effekt af strålingen.
Samtidig vil patienter med FLASH kunne nøjes med én lynhurtig strålebehandling og slippe for at skulle frem og tilbage til hospitalet mange gange i løbet af flere uger.
Forskerne håber, at flere patienter vil kunne tåle strålebehandling med FLASH. Forskningen kan bane vejen for, at flere patienter inden for en lang række kræftformer i fremtiden vil kunne få strålebehandling, og at den behandling de får, er mere skånsom.
Her kan du se, hvad pengene fra Knæk Cancer går til i 2023:
Hvad samler Knæk Cancer ind til i år?
Senfølger efter børneleukæmi
Et andet projekt skal undersøge, senfølger efter børneleukæmi. Knap 50 børn under 15 år får hvert år konstateret leukæmi, som er den hyppigste kræftform blandt børn.
Heldigvis overlever mere end 90 pct., men det betyder, at børnene skal leve et langt liv med eventuelle følger af kræften og behandlingen. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke senfølger børnene får, så man kan hjælpe dem og forebygge at de opstår.
Dette forskningsprojekt har fokus på senfølger i knogler og muskler, som er vigtige for, at børnene kan leve et aktivt liv. Resultaterne kan være med til at bane vej for en mere individualiseret behandling af leukæmi hos børn.
Læs om alle Knæk Cancer projekter:
Sidst ændret: 06.11.2023
Af Louise Wohllebe
